United States or Czechia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Knuth var kommen en halv Hestelængde bag de andre: han sad og vendte sig to Gange i Saddelen for at se sig tilbage. -Naa, Knuth, kaldte Kate, og Knuth red til. Lidt efter spurgte han: -Er hun paa Kommunen? -Ja, sagde Karl. -Allez-y. De slog over i skarpt Trav. Under hvert Hvil i Kasernegaarden den Formiddag gik Knuth saa underlig og tyggede paa sin Piskeknap.
Da de havde rejst sig, hjalp Ida Karl med at slaa Spillebordet ud. -Nej, nej, ikke saadan, sagde Karl og slog hende over Hænderne. -Vil Julius bringe Stagerne, sagde Fru von Eichbaum. -Men jeg spiller saa daarligt, sagde Ida, da de satte sig. Hun fik Karl til Makker. -Karl, sagde Generalinden, der var i Forhaanden og gav Kort: naar man spiller, saa tales der ikke.
Hun gik med sin Halvpart af baade Blomster og Druer. ... Karl stod om Aftenen og ventede paa Ida udenfor Hospitalets Port, mens den bløde Sne faldt ned over hans kønne Frakke. -Hvor De er kold om Hænderne, sagde han, da hun kom. De gik ved Siden af hinanden, mens han snakkede paa sin halvdrævende Manér og Ida kun svarede lidt, ligesom hun var aandsfraværende.
Han havde en egen jævn og skikkelig Maade at tale til Ida paa. Og han vendte sig om paa Maven, med Hovedet over sin The: -Tak, sagde han. Ida bad ham Kiksene. -Er det Onsdag idag? spurgte han saa. -Ja. -Uh, sagde Eichbaum og rørte i sin The: saa har man tre Uger endnu. Og Herren véd, hvad det saa skal blive til. Karl von Eichbaum drejede sig igen om paa Ryggen: -Nej, det er utroligt, sagde han.
Ida førte Fingeren fra Stue til Stue, og Karl kontrollerede Bogstaverne paa Planens Fod: Det var Dagligstuen to Dagligstuer og det var Theværelset.... -Og alt det er Spisestuen, sagde Ida. -Atten Alen i Længden, sagde Karl og nikkede ligesom bifaldende. Og dér var Billardet i Taarnet. -Jeg tænkte det s'gu nok, sagde Karl: der bliver en storartet Udsigt efter Middagen.
Han huede mig ellers ganske godt, den Person ... hvad var det, han hed? Bodil . Ambrosius Stub. Abigael . Han er en kjøn Karl og vel skaaren for Tungebaandet. Og han var meer frimodig i sin Tale, end det Slags Folk ellers pleier at være, For de er gemeenlig saa krybende, at En faaer Lyst til at træde paa dem, bare for deres Underdanigheds Skyld.
Medens Karl Madsen mest gik ude i Heden og malede Tørvestakke, tog Michael Ancher fat paa de levende Modeller. Men helt nemt at opdrive dem var det ikke. Neumann, Rørby, Drachmann og Locher, som tidligere havde gæstet Skagen og malet dèr, havde væsenligst haft det taalmodige Hav til Model.
Og hun gav sig til at tale, lidt livligt og lidt stærkt, mens det summede om dem; Tykkerten fra Linen var nu kommen til Hest. -Du kunde gerne sidde lidt roligere, sagde Karl. -Det kunde vel osse lidt nytte, sagde Karl, stadig med samme Stemme og, med pludselig Mine til at rejse sig, lagde han til: -Jeg vil s'gu gaa ud til Direktøren. -Vil Du gaa igen? -Jeg kan jo osse bli'e, sagde Karl.
Sproget var smukt, men Talen led, fandt jeg, af Svulst og var uden den faste, religiøse Tankegang og solide Petriske Bygning. Alligevel var det en Nydelse, som sagt, for Sproget. Bed Karl, at han vogter sig for Forkølelse efter Ridtet, hvad der saa let sker. Til Anna bliver der sendt den Chocolade, vi drikker her om Morgenen. Den er jo drøjere end den fra Cloetta.
Den gamle Tandløse lukkede Døren op til et Kabinet, som havde han ventet hende. -Der er varmt, sagde han. -Ja, Tak.... -De gi'er os nok som sædvanlig. Ida fik Kaaben af og Bordet rykket frem i Stuen og Magasinovnsdøren op, hvor alle Kullene brasede. Ida dækkede selv og hun lagde Violer hen til Karl og hun fik Smørkagen ud af sit Papir: saa dejlig frisk den var.
Dagens Ord