United States or Mauritania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ambrosius . Godmorgen, lille Jomfru! Alt saa tidlig ude at spadsere? I har vel hjemme her, kan jeg tænke. Fører denne Vei ret op til Gaarden? Bodil . Det kommer an paa. Alleen hist henne er kun for Herskabet og fornemme Gjæster. For Tyendet og Hovbønderne gaaer Veien om ad Ladegaarden. Den pleier veifarende Folk ogsaa at følge, naar de har Ærind paa Gaarden. Der skulde I have taget af til Høire.
Ambrosius . Man pleier van at regne det derfor; men altid slaaer det sagtens ikke til. Abigael . I maa komme lidt nærmere hid til mig, ellers kan jeg ikke vinde ... endnu nærmere! Man skulde fast troe, I led mig ikke, siden I holder Jer saa fjernt. Ambrosius . Jeg? Det har vel ikke stort at sige, enten en fattig Skriverkarl lider Jer eller ei. Abigael . Det kan I aldrig vide.
Vi boe paa Hjørnet af Vestergade og Vestervold, paa femte Sal, eller som man nok pleier at sige, paa Qvisten.
Man pleier i Almindelighed at lykønske Folk, der heldigen have overstaaet deres Embedsexamen, thi nu have de jo ikke flere Examiner tilbage. Men det er i mine Tanker en stor Feiltagelse; thi i Reglen staaer baade den farligste og den vanskeligste Examen tilbage.
Jeg svarede, at jeg havde været ovre i hans Værelse for at læse Noget. »Hvad har De da læst?« »Aa jeg troer, at det var en af Ingemanns Romaner.« »De troer : det er overordentlig beskedent sagt af Dem i Modsætning til den Selvtillid, hvormed det unge Danmark ellers pleier at udtale sine ærede Meninger.
Og paa den anden Side, hvor var det muligt, at jeg kunde fare fort, som jeg havde begyndt, naar der var en Anden, hvem mit Hjerte tilhørte? Min indre Uro blev tilsidst saa stor, at jeg maatte have en Fortrolig at udtale mig for. Jeg besluttede at gaae ind og tale til Gamle, thi han pleier at være min Raadgiver ved alle vigtige Leiligheder.
Om Nogen skulde vente at finde dybe psychologiske Blik, store verdenshistoriske Begivenheder eller maaskee endog dæmoniske Tanker her, han vilde blive høilig skuffet. Nei, der er saamænd ikke det mindste Dæmoniske hverken ved mig eller ved min Bog, men, som Taskenspilleren pleier at sige, naar han gjør sine Kunster: det gaaer Altsammen ganske naturligt til.
»Den kan Nicolai faae, saa tager jeg Deres Nicolai giv mig Psalmebogen.« »Nei saamænd gjør jeg ikke nei«, svarede jeg, »jeg har laant den og har lovlig Ret til den.« »Vist ikke; det er mig, der har Ret til den, for jeg pleier ellers altid at laane den. Kom nu med den!« »Nei Du faaer den ikke Du kan ligesaa gjerne tage den anden.«
Ledige Kvindfolk pleier dog ellers at have Øine nok paa Fingrene, naar der er Beilere ivente. Abigael . Det kommer vel an paa Kvindfolkets Art, og paa Beilerens med, tænker jeg. Baronen . Hvad skal det sige? Er Junker Claus dig ikke længer god nok? Abigael . Ikke længere? I veed jo ei, om han nogen Tid har været det.
Hvorfor skulde Blomsterne just visne paa den Dag? Ambrosius . Aa, jeg veed ikke selv; det var kun et Indfald, jeg fik, som saa mange andre. Nei, I har Ret, hvorfor skulde de just visne paa den Dag? Det pleier jo at vare en Stund, inden Vinteren kommer. Man kan faae smukke Høstdage endnu ... men Sommertiden er da forbi.