United States or Qatar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Et Øjeblik smilte han bittert, men saa blev han alvorlig. "Sludder, Kone skal man sku ha' alligevel, og saa faar det andet flaske sig, som det bedst kan." Og han drejede sig energisk paa Hælen og gik hjem til sin svagelige Kone og sine otte smaa Børn. Men henne bag en stor Sten stod Sanne og Johannes og saa paa hinanden.

Det er jo hende, Fa'er sender alle Pengene at gemme ... De sankede Sedlerne sammen, og de blev syet ind i Charlots Bluse, i Foret. -Nu skulde Du gi'e dem til din Tante, Charlot, at gemme saa ingen véd noget om det saa har Du dem, naar Du skal købe for dem ikke ... -Jo jeg gi'er dem til Tante saa kan jeg hente dem henne hos hende ja ... Charlot gik hen til Hr. Becker og stod op ad ham.

Jeg kan ikke komme Navnet i Hu, men det er nok et Slags Blomstersprog, tror jeg. Geheimeraadinden . Hm! Hvor ofte synger Frøkenen med ham? Jørgen . Ikke meer end een Gang om Dagen. Geheimeraadinden . Hm! Hvad er det egentlig for en Person, denne Skriverkarl? Hvor stammer han fra? Jørgen . Fra Gummerup, Eders Naade. Geheimeraadinden . Gummerup? Jørgen . Det er en Landsby henne ad Assens til.

Her rinder Aaerne ud mod Havet, Skovene gror i Havets Nærhed, du ser en Maage, du øjner en sættende Hare i Heden, Sol og Sorgfrihed, det er Danmark. Og da nu Kongen havde forladt sit Land, forsaavidt han havde været helt henne i Visheden om, at han forlod det, saa blev Tanken paa Danmark saa stærk i hans Hjærte, at han ikke kunde forlade det.

Tine havde helt krampagtig slaaet Armene om hans Hals. ... Tine havde bragt Suppen ind og sad ved Appels Seng. Rundtom var de Syge ved at falde til Ro. Kun henne ved Vinduet skrev en Sygepasser endnu, bojet ned ved et Taellelys, for en Saaret, der dikterede Brev til sin Kaereste, siddende halvt op i Sengen. Det gik saa langsomt baade med at taenke og med at skrive.

Spørgsmaal og Udbrud vekslede i hans Mund paa den sære stive Maade, der altid havde været ham egen. Han var forresten livligere i Blikket og meget friere end den Niels, Mikkel huskede fra Fortiden; men han havde jo ogsaa været selvstændig Mand paa Stedet nu i mange Aar. Ja den gamle er jo henne, din og min Fader, udbrød Niels med lav Stemme, da han kom i Tanker om det.

Og Thomas, den Mand i hele Bygden, han frygtede mest, Thomas, med det strittende, røde Skæg, der formelig stak en i Øjnene, naar man saa paa det, han havde lige været henne og trykke ham i Haanden. Hans røde Skæg havde været saa forunderlig blødt, og der var løbet noget, der lignede Taarer, ud af Øjnene paa ham.

Ak Gud, ja, min salig Mand kunde nok være bleven Andet end en fattig Gymnasiallærer hvad skal man sige slette Mennesker, Hr. Stephensen ak ja og saa Skjæbnen, veed De nok, Modgang. Stephensen forsøgte paa at se deltagende ud. Jeg havde ikke vendt Blikket fra Minna: hun sad endnu henne ved Claveret, men halvt vendt imod os.

Og saa var han saa alene for en gammel Vens Selskab kunde jo ikke være noget virkeligt for ham. Han var netop af den Slags, som skulde have Mennesker om sig Mennesker, han kunde være god imod. Han havde saa varmt et Hjerte, saa rig en Kærlighedstrang! Hele Tiden havde han rettet sine Ord til Fru Herding. Anna sad endnu henne ved Vinduet tavs. Men han følte, at de ogsaa naaede til hende.

Hun var meget kort og sagde bare "Ja" og "Nej" til, hvad Katinka spurgte om ... Hun havde saa staaet henne ved Vinduet og set ud, da hun pludselig gav sig til at græde. -Hvad er der, Frøken Linde, er De syg? sagde Katinka og gik hen og lagde Armen om hende. Hvad er der dog? Agnes Linde kæmpede med Graaden, men den blev stærkere og stærkere.