Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 9. juli 2025


Sofie tændte, hun saá til Kakkelovnen. "Jeg stænker Eau de Cologne paa," sagde hun. "Ja, William holder saa meget af Parfume." Nina saá til Bordet, flyttede for tyvende Gang et Par Assietter. "Nu kommer han vist straks," sagde hun og kom ind i Dagligstuen. "Klokken mangler et Kvartér." Sofie satte sig til at sy, Nina sad og nynnede henne ved Klaveret.

De to Gamle gik videre, og den ene sagde han havde Øreklapper langsomt og tydeligt: -Det er dejligt, De, at se paa et sundt Ansigt. Den anden blev staaende lidt og saá efter Ida der var ogsaa noget ligesom en egen Rejsning over hende, over Hofterne : -Ja, Ungdommen bli'er køn i Solen. Henne ved Arbejderboligerne kom Boserup og Kaas skridtende frem mod Ida i store Galocher.

Under mange Tvivl naaede han ned i den Gade, hvor han vidste, Jens Andersen boede. Da han stod udenfor Døren, var alt hans Mod borte, men han var sat i Bevægelse nu og vilde have Ende paa det. Mikkel Thøgersen kom ind i en stor Stue, han skimtede Folianter paa Væggene . . . men der rejste Jens Andersen sig henne fra et Bord og kom hurtigt imod ham.

Men hvor blev den anden af? Henne ved Strandkanten begyndte det at boble, og op af Havet skød Rypen med en Rødfisk i Munden. Og da den saa, at Havliten død flød om paa Havet raabte den: „Ja, nu kan du jo vrænge ad mig, nu først begynder jeg at føle Vrede.“ Og saa løb den opefter mod Land og forsvandt i Fjældene. Og siden søgte den aldrig Udsigt over Havet.

Det er ikke blot Sager som Saint-Marceaux's Harlekin, en af den moderne Billedhuggerkunsts skjønneste Frembringelser, hvori der gjemmes Kapitaler; Alt har Værd her, lige til Trommen henne i Krogen, paa hvis Skind Detaille har malet en skotsk "Piper". Pennen, hvormed hun skriver, er en Strudsfjer af sjelden Skjønhed, og Brevpresseren, som hun lægger ovenpaa sine smaa Billetter, en Emailleslange, besat med Ædelsten.

Den faldt saa sært livløst, eller ligesom den var knust eller af Led, tilbage ned paa Marmorbordet, at Generalinden pludselig saá paa hende: -Men det er naturligvis anstrengende, sagde hun i en anden Tone. Admiralinden, der var vaagnet og havde hørt, der var Tale om Læsning, sagde henne fra Sofaen: -Kære I, man maa jo gennem Taskerne for at følge med. Fanny og jeg læser os i Søvn hver Aften.

-Højheden har faaet sin Villie, sagde Gehejmeraadinden og saa' hen mod Fru Hofapothekeren hun vendte Ryggen til og knappede et Par Knapper op i Livet, henne i en Krog Gehejmeraadinden saa' ud, som om hun lugtede til noget stygt. De gik ned ad Trappen. Fru Hofapothekeren stak en Thaler ud til Portneren. Hajdukken havde hun givet en Ti-Mark.

Ogsaa de to Fruer listede ud af deres Krog og sneg sig ned gennem Gangene. De kom ned i Foyeren, Latteren og Støjen af Skuespillerflokken døde bort henne i Korridoren.

Men Frøken Kate var allerede henne ved en anden Vogn, hvor hun kom op med Viktoria ved sin Side og begge Hundene paa Bagsædet. Fru von Eichbaum saá lidt nervøs paa Installeringen og sagde: -Gud, Vilhelmine, hvad Besvær I vil ha' af de Dyr her i en Bylejlighed. -Men, sagde Generalinden, det er et Par dejlige Dyr. De to Drosker rullede afsted, Kates bagest.

Men Dansen malede rundt og rundt, som vilde den aldrig høre op. Han stod henne i Hjørnet bag Kakkelovnen og talte med Thomas. Hun saa dem smile. Saa løftede han Hovedet og saa ud over de dansende. Hans Blik gled hen over Rækken, men det standsede ikke ved hende. Dansen malede rundt og rundt med drønende Fodslag. Han havde atter vendt sig bort og talte videre med Thomas.

Dagens Ord

spætte

Andre Ser