United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Eichbaum lo igen: Ja, hvorfor! sagde han og smilte: -Fordi De staar saa kønt paa Deres Ben. Godmorgen. Ida nikkede og han slentrede tilbage, men midt paa Kørevejen blev han staaende lidt igen. Ida gik videre. Hun gik og tænkte paa Skovene. Hun havde ogsaa altid syntes, at de var dog ganske anderledes, Skovene hjemme i Jylland. Lidt henne paa Vejen kom Frøken Kaas og Frøken Boserup imod hende.
Men Ida blev staaende og sagde tilbage, mens hun lo: -Jeg havde saadan en Lyst til at gaa i Vandet. Frøken Kaas og Frøken Boserup gik videre, og Frøken Kaas sagde: -Den Hat klæder Brandt pænt. Men Frøken Boserup satte Hælen afgjort i Jorden og sagde: -Det er jo ingen Sag, naar man har Penge.
De gik ogsaa Tur, men var allerede paa Hjemfarten. -De er sent ude, raabte Frøken Kaas. -Ja, svarte Ida. De blev staaende lidt og snakkede, Ida talte med saadan en lys Stemme: -Men jeg skal videre, sagde hun. Sidst! hun slog Frøken Boserup paa Skulderen og løb et lille Stykke. Frøken Boserup rystede Skuldren efter Slaget. -Hvor gammel er De, Brandt? raabte hun efter hende.
Skulde det mon være sandt, at Kjærlighed kan forstyrre Ens Hjertefred?... Aa pyt!... Men om den nu alligevel kunde?... Nei, saa hellere Hestene for Karossen og afsted til Kjøbenhavn! Abigael. Geheimeraadinden . Hun har den Godhed at lade mig vide, at Fru Christense Kaas agter at sælge sin Gaard næstved Helliggjæstes Kirke.
Men Qvam, der stod og saá rundt paa de mange stramme Frøken-Korsetter, sagde til Frøken Kaas: -Dette er s'gu for alvorligt. Og han tog Madeira'en og begyndte at skænke i Glassene for at hæve Stemningen. Frøken Brandt, sagde han, De maa hjælpe mig....
De to Gamle gik videre, og den ene sagde han havde Øreklapper langsomt og tydeligt: -Det er dejligt, De, at se paa et sundt Ansigt. Den anden blev staaende lidt og saá efter Ida der var ogsaa noget ligesom en egen Rejsning over hende, over Hofterne : -Ja, Ungdommen bli'er køn i Solen. Henne ved Arbejderboligerne kom Boserup og Kaas skridtende frem mod Ida i store Galocher.
Men Ida blev ved at le, saa ganske sagte. Frøken Friis var ogsaa kommen derhen og spurgte i Forbigaaende Frøken Kjær, hvad hun skulde være i til Frøken Helgesens Fødselsdag. Ida saá pludselig op, og et stort Smil gik hen over hendes Ansigt: -Jeg skal være i Gult, sagde hun. Det kom paa én Gang saa lyst og saa højt, at Frøken Kaas holdt inde.
Frøken Kaas, Frøken Boserup og Frøken Roed havde flyttet deres Stole ud paa Gulvet og talte ivrigt og højt om den nye Forening, Frøken Boserup vilde danne, en Forening af Plejerskerne baade paa Frederiks og paa Kommunen: En Liste var der sendt ud og et Møde skulde der sammenkaldes. -Forelæsningsstuen vil han vel ikke nægte os, sagde Frøken Kaas.
Paa Væggen bag de ophidsede Damer flød deres hidsige og store Skygger sprællemandsmæssigt ud og ind. Og de lo begge to, med en forskellig Latter; Ida saa ganske stille, saa langt borte fra som fra en fjern Verden.... Indtil Frøken Kaas kom derover og talte til hende om Foreningen igen: det gjaldt dog virkelig for Standen om at virke for en vis Uafhængighed.
De havde kun talt lidt, men han var ligesom altid, hvor hun var. -Skal De ikke sidde, sagde han. Hun satte sig paa Stolen, hvor han stod. -Er her ikke varmt? sagde hun kun og tog sig op til sin Pande. Frøken Kaas talte, men ligesom med halv Stemme, som om Nattevagtens Slag paa Døren lød i deres Øren endnu, for Frøken Helgesen, der "hørte til dem, der hævede Standens Anseelse".
Dagens Ord