United States or Fiji ? Vote for the TOP Country of the Week !
Frøken With greb Løjtnant Falkenstjerne, der havde sat sig paa Trinnet ved hendes Fødder, i Skuldren: -Hør. Og hun sagde med en spæd og lille Stemme: -Hjemme gaar Mo'r og jeg altid ned i Kælderen. Der kom igen et Lyn, og Schrøder talte halvhøjt, til Braget kom. -Det er over Ringsgaard, sagde Konferensraaden, der kendte hver Plet og hver Afstand i Egnen. -Ja, Hr. Konferensraad.
Mikkel vilde ikke ses saa nær ved Mendels Hus, han traadte ud af Skyggen og slentrede ned ad Gaden. Omtrent ved Østergade blev han indhentet af ham bagved; pludselig blev Skridtene hurtigere, og Mikkel fik et Haandslag paa Skuldren. Han vendte sig og saa til sin Forundring, at det var Otte Iversen. Saa kendte han ham alligevel; hvad mon nu?
Ja-a, det er slet ikke ilde, sagde hun, idet hun kiggede Stephensen over Skuldren, det ligner nok. Saamænd hm. Ih, nei se! Allerkjæreste! udbrød Moderen Naar blot jeg troer Hvilket? spurgte Stephensen og saae op. Nei, maaske er det feil og det er saa anmassende. Vist ikke! et frisk Øie opdager let Noget og du kjender jo Ansigtet bedre end jeg. Jeg troer, at Hagen skal være større. Virkelig!
Han greb ham fast i Skuldren og sænkede Stemmen, med en vis Myndighed, Forsigtighed og med en Slags Godhed: Den der kommer sidst er mest sulten. Det bedste er tillevns tag hende saa! Dette Løsen befriede dem allesammen, de lo igen og slog sig vildt paa Laarene.
I den svindende Dag gaar vi hjemover Bakkerne. Bøssen hænger løst i Rem over Skuldren, og Hunden faar Lov til at gaa, som den vil. Vi er holdt op med at jage. Yderst ude ligger der en Hytte. Høje Pile luner om den. Kun en eneste Vej fører derhen, og den kan endda kun befares den halve Del af Aaret. Der er lavt til Loftet, og Væggene er skæve.
Det var aabenbart, at denne Snak irriterede hende; Smilet om hendes Læber blev mer og mer spottende, og hun trak et Par Gange paa Skuldren: og den »var ikke for ham«, det var virkelig Skade! udbrød hun. Forresten har jeg aldrig hørt, hvori den bestod. Det er vist en god Lighed, De har faaet frem i deres Billede dèr af Jagemann, bemærkede jeg.
Berg rejste sig og takkede, og Konferentsraaden, der stod op ved Skrivebordet, slog ham paa Skuldren og lo: -Adieu, sagde han, De Ridder af det skandinaviske Opland. Berg gik. Ovre paa Nabohjørnet ventede Adolf i en Kafé paa, hvad det blev til. Spenner var ogsaa kommet til, han, som ellers aldrig kom ind i det Indre af Byen paa den Tid. Adolf var helt rødplettet paa Kinderne: Gik det? sagde han.
Jeg ventede, indtil Knøsen var kommen et langt Stykke foran sine Kammerater, og saa holdt jeg lidt igen paa min Hoppe, ganske lidt, saa at han maatte tro, at han nok skulde indhente mig. Da han kom indenfor Skudvidde, trak jeg min Pistol frem og lagde min Hage paa Skuldren for at se, hvad han vilde tage sig for. Han gjorde ikke Mine til at fyre, og jeg opdagede hurtigt Grunden.
He, nu skal De ellers høre en pudsig Historie, som er passeret mig med den Tobak, det vil sige, den Gang var den rigtignok bedre, end som den er bleven paa de sidste Aar; den var ligefrem berømt over hele Tydskland, den Altstädter Ziegel-Tobak. Altsaa det var den Gang, jeg har vist fortalt Dem, at jeg laa paa Lazarettet i Flensburg; jeg havde faaet en Kugle oppe i Skuldren.
Olsen hans fem hundrede Kroner, gik han atter ned paa Østergade. Der var næsten tomt. William gik og fjedrede i Skridtene. "Ta'er vi saa i "Varren"," spurgte Lunds Stemme bag fra. Han fik samtidig et Svip over Skuldren med en tynd Stok. "Er det Dig?" "Har Du Mønt " "Ja jeg har lige slaaet" William tog Tegnebogen op. "Men jeg skulde egentlig hjem til mine Søstre " "Aa Familiedrama.
Dagens Ord