"Evangeline, hvad har De bestilt?" spurgte hun, da jeg kom ind i hendes Værelse, hvor hendes Pige var ved at sætte hendes Slør fast foran Spejlet, medens hun rystede ved det Lady Ver er undertiden gnaven imod hende, meget værre end jeg er imod Véronique. "Evangeline, De ser uartigere ud end nogensinde, bekend straks." "Jeg har været saa god som Guld," sagde jeg.

Ja de Klogere begynde endog at erkjende, at det første nødvendige Skridt, for at de kunne lære at føre en god Stil, er Øvelse i at læse velskrevne Bøger, og Enkelte kunne derfor ogsaa nu finde det rigtigt, at de ikke straks, naar de komme paa Høiskolen, sættes til at udarbeide Stile og Afhandlinger, hvilket Fordom og Forfængeligbed sædvanlig bringe dem til at hige efter.

"En meget vigtig Forretning," svarede jeg, "men det kan gælde Liv og Død. De kender ham altsaa?" Den gamle Mand lænede sig frem over Bordet og talte næsten hviskende. "De gør mig bange," sagde jeg, idet hans Alvor gjorde mere Indtryk paa mig, end jeg var glad ved. "Er han ikke god for de Penge?" "Aa, Penge!

-De er ... god ved mig, sagde han. -Synes Du, Charlot. Hr. Becker lod sin hvide Haand gaa hen gennem hans Haar. -Har De ingen Børn, spurgte Charlot. -Nej jeg har ingen Børn. -Hm ... det skulde De ha'e ... -Det faar jeg ikke, Charlot. Hr. Becker lod sin Arm glide ned paa Charlots Skulder og holdt ham lidt ind til sig ... -Men nu maa vi pakke, min Dreng ... Charlot græd, da han skiltes fra Hr.

Det er saadan en lille blond En ikke? jeg har set hende, naar jeg er gaaet forbi ... Hun er for Resten sød hun er altfor god til Dem ..." Flyge gik. Da han kom udenfor Laagen, hørte han hende synge for Drengen: Kender Du Katinka, hun var Peters Sukkergris paa den gode gamle Vis. Hun var sød, og hun var dydig men mod Peter var hun lydig og hun smeltede som Is paa den gode gamle Vis ...

Musikanmelderen gik ham forbi med et »God Aften«, for at lukke sig inde og skrive sin Notits. Redaktøren alene havde fuldt Lys i sit Kontor, hvor han sad ved sit Bord ligeoverfor Kaptajn Petersen, der var i Kjole varm og ophidset efter en første Debut som Foredragsholder. Han havde i Frederiksberg Vaabenbrødreforening talt om Betydningen af at fejre de nationale Mindedage som Fester.

Man fik en Fisk med Hummer, og Konferentsraadinden, der havde Vinsmag, lod særlige Mærker gaa, støvede, rundt i Kurve: -God? ... Ikke? nikkede hun fornøjet rundt til Herrerne. -En Vin, kære, sagde Ekberg op imod hende. Han nænnede slet ikke at sluge den.

I gamle Dage havde man kun den filosofiske Trøst, at "Stille er halv god Vind", at sætte imod denne trykkende Tilstand; stod den paa i længere Tid, kunde man komme paa Rançon med Vand og Proviant, hvad der ikke er saa poetisk, som man skulde troe; nu derimod bringer det Liv i Gemytterne, naar Skruen gaaer rundt og Skibet dandser afsted for at opsøge Vinden det er dog nok saa poetisk.

Ved at spekulere i Aktier klæber der dog endnu for visse Kredse noget mindre Nobelt, men at spekulere i Malerier, det er en god Forretning, der har de tre store Sider forenede: at tilfredsstille Spekulationstrangen, at være en fin, douce, fornem Spekulation. og dog at give rigtig godt i Lommen. Mod den kan ingen moderne Franskmand have Nogetsomhelst at indvende.

Lunchen var meget enkel og god, men ikke halvt saa mange udsøgte Retter som paa Branches og hos Lady Ver. Der var kun én Kumme med Violer paa Bordet, men Kummen var af Guld og af en smuk Form, og Violerne var næsten saa store som Stedmoderblomster. Mine Øjne vandrede til Billederne statelige Mænd og Kvinder af Gainsborough og Reynolds og Romney.