United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
De køber »færdigt« man køber færdigt ... Hvad skal man saa gi' de unge Døtre at bestille ... Vil De sige mig, hvad man skal give dem at bestille? Hr. Ekberg tav og ventede med aaben Mund paa, hvad Fru Friis vilde give dem at bestille.
Fru Jürgens brugte Talemaader som en holbergsk Pernille, var i Selskab udskaaret, saa hun regelmæssig i sidste Nu, før de tog afsted, maatte hjælpe efter med et Kniplingslommetørklæde, og var en Mønstermoder for syv »Drenge«, hvoraf den ældste var Rus iaar. -Maaske er det Zenith for Herrerne, sagde Fru Ekberg. -Naa, mine Damer, sagde Dr. Friis. De har saamæn ogsaa lært at konservere Dem.
-Ja, Gud hjælpe os, sagde Frøken Julie i en halvhøj Parenthes og slog Viften ud: Vi er ikke fra Nakskov. Men Hr. Ekberg var enig med Fru Friis ... Det var en Revolution en sand Revolution i de unge Gemytter ... Hr. Ekberg tilskrev den Symaskinen.... -Ja kære Frue, Symaskinen sagde han overbevist ... De køber ude køber de ikke alting ude?
De var der alle allesammen: Fru Canth, med en Vifte, saa man bare saa' den yderste Haartot af Assessoren; Fru Ekberg med Generalkonsulen, med ny Plade; Fru Dunker mellem Oberstinde Strøm og Redaktør Scheele: Legationsraadinde Stén, udringet, med Legationsraaden paa Pladsen bag hende, saa trind og smilende som en falbydende Urtekræmmer bag sin Disk; Skuespillerinder fra Nørregade; Fru Koch....alle, Ansigt ved Ansigt, Rækkerne ned.
Ekberg slog paa sit Glas, men Herluf hørte ikke efter, hvad han sagde. Han stirrede kun paa Asta, der smilte frem over Bordet, ved Siden af Sundt. Lyset fra Kronen lod Atlasklivet skinne som et Pantser om hendes Bryst: Hvor er hun smuk, tænkte han.
Ekberg talte om Ægteskabet: Ægteskabet, sagde han, kære Ven vort Ægteskab er et Kammeratskab. De andre Herrer sank hen i Tavshed, tyggende paa Cigarerne; de kendte det Ekbergske Ægteskab ud og ind fra Rygeværelserne.
Inde i Dagligstuen var Damerne faldet lidt til Ro, mens Fru Knudsen og Fru Ekberg talte om nye Lejligheder og Eskilstuna-Ovne: -Ja, ja, sagde Etatsraadinden, ja, ja ... men de varmer ikke, de varmer ikke.... Ud paa Aftenen spillede de Lotteri, Damerne og Sundt, der sad og glædede sig over alle de kønne Hænder, der løb saa travlt over paa Bordet.
Rundt om, over Bordet, blev der talt om Pigebørn og Opdragelse. -Ja, ja, Fru Friis sukkede. Opdragelsen var en Kunst ... Hvem kendte nu tildags sine egne Børn? sagde hun, mens Fru Ekberg gentog at det var et Studium, og Fru Jürgens sagde: Fortrolighed bare Fortrolighed, kære; og Konferentsraadinden saa' med sit glade Ansigt henover sine Døtre og sagde: -Man kender da vel sit eget Kød og Blod....
Der var tolv, femten Mennesker i Stuen: Ægteparret Jürgens, Professor Jürgens fra Landbohøjskolen, Fruen var fra Nakskov, en Ungdomsveninde af Konferentsraadinden; Hr. og Fru Ekberg, der ikke havde regnet paa Daglys før Bordet og var lidt for pudret; Etatsraadinde Knudsen ogsaa fra Nakskov med Datter, Sundt: en lille ung Fru Stern, som Berg ikke kendte, og som han skulde have tilbords; Frøken Asta og Frøken Julie; og Huslægen med Kone, der nu kom med Tungen ud af Halsen og erklærede, han havde en Ulvehunger.
-Svært med Fruer, sagde Berg, væbnet med Kikkerten. -Ja... -Naa Fru Ekberg kunde nu gerne gi'e sig. -Hvorfor? De var skam alle ti Aar ældre for en halv Snes Aar siden, sagde Berg og lo. Introduktionen var begyndt i Orkestret. Men ingen hørte efter.
Dagens Ord