United States or Greece ? Vote for the TOP Country of the Week !


Marie listede ind. Katinka blev liggende lidt: -Er det Dem, sagde hun. -Ja, Fruen ku' gerne komme lidt op og sidde i Solen, sagde han, ved Middagstid.... Katinka svarede ikke straks. Saa tog hun Maries Haand: -Tak, sagde hun. De er saa god, Marie. -Hvor Fruens Haand brænder.... Katinka havde Feber om Natten; hun laa med skinnende Øjne og sov ikke. Men hun vækkede først Marie henimod Morgen.

-Ja, sagde Berg ... ja ... Han tog ikke Øjnene fra Asta: Og hende skulde du ikke elske, sagde han til sig selv ... Ja, Fruen kender Gerster? sagde han. -Ja sagde den lille Frue det er en Ven af min Svoger; hvorpaa hun blev helt borte i Forvirring og ikke mere oplod sin Mund, til de rejste sig fra Bordet. Kaffen blev baaret om i Dagligstuen under »Tak for Mad« og Støjen.

Og da Alexandra i det samme gav sig til at hyle op for Alvor, nikkede Fru Uldahl Farvel og fulgte med Datteren. , ! grinede Lig-Johanne ondt hun er ikke dristig ved vos ... Fruen ! Og de andre Smaakoners Ansigter saa skuffede ud. Borte paa Skøjtebanen legede Ungdommen Tagfat. Man lo og larmede, saa det hørtes langt op paa Land. Heroppe stod Sørine Folkekokkepige og saa hadsk ud.

"Men Fru Weldon," afbrød Harris den videbegærlige Yndling, og vendte sig imod Fruen, "De har dog sikkert før besøgt det sydlige Fastland, for Eksempel Culumbia, Chili eller Patagonien? Vi Amerikanere er jo et rejselystent Folkefærd." "Nej, Hr. Harris; jeg har rejst en Gang til Ny-Zeeland med min Mand, men andre Steder har jeg ikke været."

"De har befriet os, og det med Fare for Deres eget Liv," udbrød Fruen rørt og rakte Kæmpen begge sine Hænder. "Ogsaa mit!" sagde Dick. "Og mig fangede han ogsaa," sukkede Fluesnapperen, endnu ikke forsonet ved Tanken paa den undslupne Sjældenhed.

-Det var en Mand med Koste. -Hun kommer aldrig, sagde Katinka. -Vi faar dig syg igen, sagde Bai. Hun laa stille, og ringede og talte ikke mer. Saa hørte hun Marie gaa med Kontordøren og blev liggende, med bankende Hjerte under Tæppet, uden at spørge. -Hvad sagde han? sagde Bai derude. -Ja, en halv Timestid i Middagstiden, sagde Marie, naar Solen skinnede. -Sover Fruen? -Jeg tror det....

Han bragte et Brev og forklarede stakaandet, at han i Alléen havde set Soldaterne slæbe bort med en Mand, der paafaldende lignede Godsejeren. Men Godsejeren stod jo nu her! Fruen kendte Sønnens Haandskrift og forstod Sagen i samme Nu. Brevet bekræftede hendes Formodning.

Men hvor i al Verden skal #jeg# skaffe de mange Penge fra? Nu har jeg gjort Laan paa 5000 Kr. skaffer jeg Dem ikke tilbage, er jeg totalt ruineret. Jeg sagde det. Hun græd og jamrede og forsvandt saa ud af Stuen. Næste Morgen viste hun sig ikke. Da jeg kom hjem om Aftenen, fortalte Pigerne, at de ikke havde set Fruen hele Dagen. Hendes Dør var aflaaset, og hun svarede ikke, naar de bankede.

Efter den første nerveuse Henrykkelse havde sat sig, som det pludselige Syn af Ens Elskede uudblivelig medfører, følte jeg en smertelig Skuffelse. Herren og Fruen paa Lystreise sammen, hvor lidet passede det til det Forhold, jeg havde tænkt mig imellem dem, til den Plan, der havde begeistret mig! Formodentlig underveis sydpaa, til Italien? Nei, vi vil indskrænke os til Sachsen.

Men da Fruen og Døtrene senere sad inde i Dagligstuen omkring Lampen, hørte de ham komme ud i Entréen, tage sit Overtøj paa og forlade Huset.