United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Herluf fulgte hende derind, hun tog Pindene op: Ja, sagde hun, naar den Gamle blot ikke faar dem at sé. -Den Gamle hvad? sagde Berg. -Vekslerne, sagde hun, og hele hendes Ansigt blev hvidt: de to derude skriver jo Navnet. -Men for Guds Skyld, sagde hun og holdt Haanden hastigt og angst op for Munden. Herluf var blevet lige saa bleg som hun og greb hen mod hende.
Det er jo i den lidt ældre Stilart De ved, gamle Fre'rik med Sekstallet skønt nu er jo det hele snart fuldstændig omforandret derude ..." "Ja, de skal jo immer rive ned og bygge op igen," faldt Fru Herding ind. "Netop ... Men for at komme til Sagens Kærne: jeg tillod mig før at anmode Deres ærede Ven, Hr. Kandidaten, om at deltage i vor lille Ekskursion. Men Kandidaten ønskede ikke at entrere.
Hvad i al Verden mon Corpus Juris tager sig til? tænkte jeg og lyttede nøie efter han kan da ikke kysse sig selv, veed jeg. Men nu blev der ganske stille derinde derimod begyndte det at rasle ganske sagte ude i den lange Gang. Det maa jeg see, hvad er og jeg ud i Gangen: der var ganske mørkt derude; men nu hørte jeg lette Fjed ned ad Trappen.
Han kendte Hansen-Maagerups men han syntes jo, lød der ikke andre, lettere ved Siden af? De kom nærmere og nærmere nu standsede de paa Afsatsen. Skulde de højere op? ... Nej, nu blev Nøglen sat i Entrédørens Laas ... Døren gik op der lød Stemmer derude sagte Stemmer ... Den ene var Hansen-Maagerups der var Nogen, han talte til men denne anden denne anden ...?
Stormen og Regnen for hærgende frem over Haugen og fyldte Mørket omkring ham med sære, uhyggelige Lyde. Og medens han sad og stirrede frem for sig og anstrængte sig for at finde et Holdepunkt derude i Mørket, ved hvilket han kunde lade sit Blik og sin Tanke hvile, sad han og kæmpede en afmægtig og haabløs Kamp med en Tanke, der ubønhørlig trængte paa og vilde frem.
Det hev kun sagte i hende der, hvor en Gang hendes Bryst havde siddet, og hun begyndte at fortælle for hundrede Gang, tusinde Gang, hvordan det var kommet for denne Søn ligesom for hans to ældre Brødre: -Han var jo paa et Kontor, han, ligesom hans Brødre. Hun kunde ikke græde, men det lød, som hun græd: -Ligesom for hans Brødre. -Men det bliver nok bedre derude, sagde Ida igen.
Men Dandsen passer bedre til det vestindiske Klima, end man skulde troe; thi deels er dette om end varmt ingenlunde trykkende, og Luften er endog langt renere i en vestindisk Balsal end herhjemme. Dandsen er derfor en ligesaa naturlig Fornøielse i Vestindien som herhjemme; den er meget yndet derude, og, paa Grund af at offentlige Forlystelser savnes, meget almindelig.
»Hvor skal vi da gaae hen?« spurgte jeg, der altid var rede til at gaae, saasnart Andrea Margrethe vilde gaae. »Vi vil gaae ud paa Kirkegaarden«, svarede denne. »Hvad skal vi paa Kirkegaarden?« »Der er saa smukt ude i Maaneskin og saa kan vi see Spøgelser derude.« »Kan De see Spøgelser?« spurgte jeg, »jeg har aldrig været saa lykkelig.«
Han, Forstraaden, havde selv været gift engang, og det regnede han for den lykkeligste Tid i sit Liv! Arnen, vilde han sige, paa hvilken Hjemmets Ild brændte i lys og lykkelig Lue, det var Stedet, hvorfra Kærlighed og Godhed udgik; thi Kærlighed og Godhed var det , som Kvinden saaede i Mandens Skød og i Børnenes Hjerter til Hjemmet bag de oplyste Ruder, naar Storm og Sne herskede derude.
Af og til drev en lille, løsreven Taagepude ganske langsomt bort over Kærene derude, blev et Øjeblik stikkende i en Busk eller i Toppen af en lavstammet Graapil, vuggede en Stund hjælpeløst frem og tilbage, slap saa fri igen og drev videre.
Dagens Ord