Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 15. juli 2025


Og han hang imellem dem som et hjælpeløst Barn og tudskraalte, saa det kunde høres over hele Bygden. Havet laa og krøb som et stort, tungt Dyr. Det glitrede og funklede fra dets Overflade som fra tusinde Skæl. Og saa langt Øjet rakte, saas kun Vand, der gled langsomt og lydløst fremad. Der var ganske stille derude. Nu og da røg en Fisk op gennem Havfladen.

Ja det var deiligt at være i Nøddebo Præstegaard, Alt var saa hyggeligt, og Alt, hvad man havde Lyst til, kunde man gjøre nei det er sandt, een Ting kunde jeg ikke: sove. Thi de Dage, som jeg tilbragte derude, vare saa indholdsrige, at jeg som oftest maatte tage et Stykke af Natten med for ret at tænke over dem. Saaledes ogsaa denne Nat.

Det var saa godt og trygt, naar Skovrideren var hjemme. Andre Aftener, naar han var ude, kunde hun saa tidt blive bange, saa dumt bange mellem alle de mange Mennesker, som sov og drog Aande her oppe og nede; det var, som om Huset selv blev levende, syntes hun, det dode Hus. Og Skovrideren, han var "derude", og man vidste ingenting. Men nu var det trygt, iaften var her stille og trygt ...

Jeg fik den i Kroen, hvor jeg overnattede den kostede mig kuns en Vise. Der er ellers nok saa kjønt udenfor, synes mig; der har man en friere Udsigt. Abigael . Saa skulde I være bleven derude. Ambrosius . Hvad er det? Er vi ikke alene? Og I siger mig Ingenting! Bodil . I lod mig jo ikke komme tilorde. Det er mit Herskab, den naadige Frøken.

»Lad nu være at lave flere Narrestreger i Nat! De unge Piger er jo ved at af Forskrækkelse.« »Det er min Mand! Aa Herre, vær god, lad mig gaaDetektiven betænkte sig lidt. Saa lukkede han Vinduet op for hende og fulgte selv bagefter. Derude stod Manden i den hvirvlende Snestorm. »Gaa I nu bare i Sengsmilede han til os. »Lad være at vække nogen. Det hele er jo Narrestreger, ser I jo nok.

Alt tydede saaledes paa, at Korvetten, der den 1ste Mai havde været 10 Maaneder hjemmefra, ikke længere var nødvendig derude, eftersom Forholdene ved den Tid stillede sig, og man begyndte derfor at tænke paa Hjemreise.

Fra Døren til "Salen" væltede han endnu en Strøm af Skældsord imod hende, mens den knoklede Moder blev staaende ubevægelig, midt i Stuen, sitrende lidt, som en Skive, naar den rammes af Kuglerne. Saa vendte hun sig, og Ida gik hen og tog hendes Hænder. -Ja, men Frue, sagde hun: det bliver jo bedre derude. Fru Bertelsen svarede ikke.

Manden betænkte sig lidt, saa fortsatte han: »Jeg har gjort Forstudier derude paa Villaen en Maanedstid, for naar jeg gør en Ting, saa gør jeg den grundig. Det er Pokkers solidt bygget, det Skur. Naa, sidste Nat stod Slaget! Da jeg havde taget, hvad jeg vilde, besluttede jeg at gaa gennem Vinduet i et lille Værelse med hvide Vægge, men paa et Bord derinde opdagede jeg Flaske og Glas.

Og Clara tog en energisk Beslutning og løb ud til hende. Kaninen sad og saa paa dem. Det var ikke fri for, at hun misundte dem deres Fornøjelse. Hun fortrød næsten, at hun havde sagt, at hun ikke vilde med. Vandet saa saa indbydende ud, og de to derude laa og plaskede rundt og raabte og lo og sprøjtede hinanden. Paa een Gang kom der Taarer op i Kaninens Øjne.

»Dèrude skulde Mercator have sejlet nusagde Kaptajnen. Og saa rystede han paa Hovedet. Han var i trist Humør. »Og det var min første Rejse som Kaptajnsagde han og stirrede fortabt udefter. De andre fulgte hans Blik.

Dagens Ord

spætte

Andre Ser