Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
Dersom Nogen af dem, som læser, hvad jeg her har fortalt, skulde være saa ulykkelig, aldrig at have været i nogen Præstegaard, da vil jeg sige til enhver Saadan: »Reis derud, reis strax, reis heller i Dag end i Morgen, thi ligesom den, der ikke har været i Danmark, ikke kjender det Bedste i Verden, saaledes kjender heller ikke den, som ikke har været i en Præstegaard, det Bedste i Danmark.
Man har en Fornemmelse, som om man var mange Mile borte, i saadant Noget som en nordisk Præstegaard paa Landet. Det er netop ogsaa Indtrykket, Cherbuliez' Arbejdsværelse gjør. Fuldstændig Studerekammerstil: en høj Pult, ved hvilken man skriver staaende, to store Lænestole med brunt Saffiansbetræk, en dito Sofa af gammeldags Snit og saa forresten kun Bogreoler.
Og nu ere fem og tyve Aar rullede henover »Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard«. Det har for denne Fortælling været glade og lykkelige Aar: den havde ingen polemisk Braad og vakte derfor heller intet Anstød. Fra dens første Fremtræden har Lykkens Solskin hvilet over den, og overalt, hvor den kom frem, fik den en blid og gunstig Modtagelse.
Endnu maatte jeg kaste et Blik op til Storkereden, »at jeg kunde see, at det var en rigtig Præstegaard, for til en rigtig Præstegaard hører der altid en Storkerede«, som Andrea Margrethe sagde dernæst fik jeg at vide, at Storken offrede, ganske som de andre Medlemmer af Menigheden, idet den hvert andet Aar kastede et Æg, og hvert andet en Unge ned.
Jeg valgte Navnet Nøddebo Præstegaard efter først at have forvisset mig om, at der vel findes en Kirke i Nordsjælland af dette Navn, ovenikjøbet en af de ældste i Danmark, men derimod ingen Præstegaard.
"Deres Søstre har vi tænkt at anbringe i en Præstegaard," sagde han. "Mine Søstre vil jo intet komme til at mangle?" han stod stadig ved Ilden, og der var saadan noget underlig fremmed i hans Stemme. "Gud bevar'es, og Hævningen stiger jo stadig." William lukkede Kakkelovnsdøren.
Nøddebo Præstegaard ligger to Mil fra Roskilde ved Roskildefjordens Bredder, og Præsten her er en gammel Ungdomsven af Fader. Gamle og Corpus Juris havde tilbragt de to sidste Sommerferier derude og ligeledes i Efteraaret hyppig aflagt Besøg.
Ogsaa Provindsskuespillere henvendte sig til mig med Anmodning om at maatte bearbeide »Nøddebo Præstegaard« for Scenen. Heller ikke her blev Tilladelsen nægtet, og saaledes rasede en Slags dramatisk Nøddebo-Mani over hele Landet.
Underligt nok skulde det dog føje sig saa, at »Nøddebo Præstegaard« skulde bringes i dramatisk Form og føres frem paa »de Brædder, som betyde Verden«. Dette skete mange Aar senere Bogen havde alt fejret sit Jubilæum og uden nogensomhelst Foranledning eller Medvirkning fra min Side.
Den Nydelse, som han stedse har fundet i Studiet af Dagbladet, er ingenlunde bleven formindsket, fordi han er bleven forlovet. Tværtimod, han har endog ved Andrea Margrethes Hjælp faaet Dagbladet indført i Nøddebo Præstegaard. Og jeg selv ja jeg studerer philosophisk Propædeutik og søger ved dens Hjælp at fordrive alle Elskovsgriller.
Dagens Ord
Andre Ser