United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !
Om Natten sov hun ikke, og om Dagen kunde hun ikke finde Ro. Med Præsten talte hun mindre nu. Hun fortalte ham ikke om sit Besøg i Taarnet, og efterhaanden blev hun sky. Hint Billede forvirrede hendes Bønner. Naar hun laa fortvivlet paa sin Skammel, sløv og søvnig, gled det ind i hendes Tanker bestandig.
»Se der staaer Originalen«, sagde Præsten, idet han pegede paa Gamle, »og der staaer Copien«, idet han pegede paa mig »Ligheden er slaaende: det er dog Jammerskade, at Bogtrykkerkunsten alt er opfunden, ellers var det falden i vort Lod at gjøre Verden bekjendt med den herlige Opfindelse.«
»Nei«, svarede Præsten, »han synes, at det er for Meget; han mener, at han er ikke tyve Daler værd, og det har han ogsaa ganske Ret i, men at ti Daler ogsaa kunde gjøre det.« »Det er altsaa gyldigt Ægteskabsløfte?« spurgte Corpus Juris atter med ægte juridisk Betoning.
Magelig sad den jo rigtignok ikke, men en Hane behøver da heller ikke at have det saa forskrækkelig magelig, og des før vilde den vaagne og glæde Corpus Juris med sine natlige Toner. Da jeg atter kom ned, fandt jeg Familien ved Aftensbordet. »Hør Nicolai«, sagde Præsten til mig, »kunde jeg nu ikke faae at vide, hvad De egentlig vilde ovre i det Hønsehus?«
»Da har det aldrig før været Skik og Brug i Nøddebo Præstegaard«, bemærkede Forpagteren. »Og jeg haaber heller aldrig, at det skal blive Skik og Brug herefter«, sagde Præsten, »men jeg har jo alt een Gang sagt Dem om Nicolai, at han kan lære Dem, hvad De hverken skal eller bør gjøre.«
Niels meente Nei, den holdt nok: nu har De viist, at jeg havde Ret, og det er jeg Dem meget taknemlig for. Men sig mig nu en Gang, hvorfor kom De ikke herud anden Juledag at prædike for mig, som De havde lovet?« Gamle meente, at han ikke havde aflagt noget bestemt Løfte: men blot lovet en Gang ved Leilighed at komme ud og prædike for Præsten.
»Det er ikke rigtig fat med Dem«, vedblev Præsten, »De har bestemt havt en eller anden Fortrædelighed i Roskilde. Sig mig engang i al Fortrolighed«, og Præsten bøiede sig over Bordet og sagde ganske sagte til mig: »der har da vel ikke været Noget i Veien med Kjæresten?« »Aa Fa'er«, udbrød Andrea Margrethe i en ømfindtlig Tone, »jeg vilde virkelig ønske, Du vilde lade den Spøg fare.«
Nu var jo Samtalen kommen ind paa det Punkt, hvor man altid skal begynde med Kudske, nemlig om Heste, men da jeg ikke er nogen synderlig stor Hestekjender, søgte jeg at dreje Samtalen bort herfra for at faae noget at vide om Præstegaarden, hvilket interesserede mig ulige mere. »Præsten er vel en meget lærd Mand?« »Aa ja det kan nok hænde sig.« »Har han mange Bøger?«
Biskoppen beordrede straks en af Byens Præster at følges over Færgen at afhente hende. udrustede. ligeledes. Da hun nu kom i Færgen, begyndte hun at øve hendes Gebærder; men, der Præsten lod sig forlyde, at hvis hun ikke vilde ligge stille, saa skulde hun bindes, holdt hendes Lutzer sig smukt skikkelig, saa at de uden Fare kom med hende til Aalborg.
Alle i Kirken godtede sig over den Klemme, Kancelliraaden sad i ... Men efter Kirketid gik Kancelliraaden til Præsten og spurgte: »Hvem #følger# bedst Jesu Eksempel, du eller jeg?« Ja, det var et mærkeligt Spørgsmaal, mente Præsten, for ingen, der havde sine Sansers Brug, kunde da være i Tvivl om, at Kancelliraaden var saa langt ringere en Kristen end Præsten, endda ogsaa #han# erkendte sig en Synder for Gud.
Dagens Ord