United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !


De turde og ej komme længer med hende end til et lidet Færgested ved Aalborg kaldet Sundby, saasom de var bange, at hendes Lutzer skulde drukne baade hende og dennem, som hun dennem og havde truet, hvorfor den ene forblev hos hende udi Sundby, imedens den anden foer over og fortalte Biskoppen denne deres eventyrlige og farlige Rejse, sigende sig derhos at have faaet en stræng Ordre fra de andre besatte i Thisted til Biskoppen, at saa fremt han ikke stræbte at faa de paaberaabte Troldkvinder brændte, skulde Djævelen i lige Maade fare i hannem og hans Hustru og bad, at en eller to Præster maatte være hos at følge Maren Spillemands over Færgen.

Biskoppen beordrede straks en af Byens Præster at følges over Færgen at afhente hende. udrustede. ligeledes. Da hun nu kom i Færgen, begyndte hun at øve hendes Gebærder; men, der Præsten lod sig forlyde, at hvis hun ikke vilde ligge stille, saa skulde hun bindes, holdt hendes Lutzer sig smukt skikkelig, saa at de uden Fare kom med hende til Aalborg.

Den gemene Almue fulgte efter, og gik alle deres Vidner, saa vel Præstens som en Del af hans Tilhøreres derpaa ud, at Lutzer og Hvid Rotte sagde sig af hende at være indmanet i Maren Spillemand og Kirsten Langgaard, og at hun endeligen maatte brændes, førend de vilde vige bort. stævnede hende. vidnede.

Maren Spillemand svarede, som under Djævelens Person, at hans Navn var Lutzer, og at han var indvist i hende af Anne Kristensdotter i Skinderup. besvor. Man skrev i ældre Tid svære, hvor vi nu skrive sværge. Præsten og fornævnte Studentere, som før er meldt, klemte videre paa med deres Manelser, tiltalte disse Djævle ved deres Navne: Lutzer! Hvid Rotte! Din Hund! Er Du der? Pak Dig bort.

Desligeste, at der hun hørte samme Barn raabe paa de for Trolddom beskyldte Personer, saa gjorde hun sig i lige Maade dets Ord nyttige, ihvorvel hun ingen af dennem for nogen Trolddom vidste at beskylde. Saa hørte hun ligeledes det Navn Lutzer først nævnes af Barnets Mund, som sagde, at Broder Lutzer var hos Maren Spillemand, hvorefter hun lod Folk blive i den Vantro.

Og sov disse to Mennesker altid roligt om Natten, saa at naar Fantasien og Hjærnen var udmattet af den idelige Tummel og Allarm om Dagen faldt de omsider i Søvn og gjorde ikke mere deres Gebærder. Undertiden bad de Præsten gaa bort, de vilde have Rolighed, og var saaledes stille indtil Præsten og de ommeldte Studentere begyndte paany at tiltale dennem: Lutzer! Hvid Rotte! Hvor er Du nu?