United States or Chad ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvordan har Jeres Mor det? spurgte den gamle Frue. Godt! sagde Povl. Hun har faaet saadan en stor Mave! sagde Jørgen. Har hun det ? lo Fruen. Ja, med en lille Bror inden i. Den gamle Dame lo højt; og Herredsfuldmægtigen smilede: Saa, Jørgen Bøllesen, nu ikke for veltalende. Nej! sagde Drengen og klemte Munden sammen. Vil I have hver en Appelsin, Drenge?
Saa redder de sig med et Ryk væk og gemmer sig i et Hjørne, hvor de nu staar og kigger frem, saa det ser ud, som om de stod paa Tæerne, og hvor de vilde blive staaende klemte til Væggen, som de var klistrede til Tapeterne, lige til man gaar til Bords. William stod og saá over paa Gerson, hvis blonde Hoved dukkede op og ned inde i Sirenekredsen, han stod nu tæt ved Frøken Blom.
Saadan er nu Skik og Brug, og den vil du vel ikke lave om?" "Hæ, hæ," glentede Elias. Men Thomas klemte paa. "Naa, Gut. Hvem skal saa ha' den Lippen?" Johannes var svært glad ved, at han vendte Ryggen til, saa de ikke kunde se, at han rødmede. Det var saa flovt at rødme i den Alder. "Er det din Mo'r maaske, der skal ha' den?" blev Thomas ved. "Næ-hæ, det er det vist ikke, hm," glentede Elias.
De sorte Hoveder dukkede op ved Siden af hinanden, og ned igen et efter et. Der var stadigvæk Hoveder, der dukkede op, og Hoveder, der dukkede ned, og saa nær klemte Hvalerne sig sammen, at deres Sider skrattede og gned mod hinanden med en underlig tør Knitren som af garvet Læder. Der var over tusinde Hvaler, baade smaa og store.
-Der er Ida Abel, sagde Præstefrøkenen, Jeg kender hende paa Sløret. Et bordeauxfarvet Slør stod ud af et Vindu. Toget holdt, og Døre blev slaaet op og i. Fru Abel skreg sine "Goddag" saa højt, at alle Nabokupeernes Rejsende kom til Vinduerne. Ida-Yngst klemte arrigt Moderens Arm hun stod endnu paa Trinet: -Der er en Herre med Toget hertil -Hvem er han? Det gik som Kæp i Hjul. Ida-Yngst var nede.
Men foruden Skrækken ved dette frygtelige Angreb og den vanvittige Smerte fra mit Saar, havde jeg en Følelse af Modbydelighed, som naar et eller andet væmmeligt Kryb angriber En. Jeg klemte Slyngelen med begge mine Hænder, og idet jeg slyngede ham ned i Bunden paa Vognen, trampede jeg paa ham med mine tunge Støvler.
"Forsigtig! forsigtig!" formanede Thomas. Han stak Enden langt bag ud og fattede med begge Næver om Rælingen og klemte til. Det var helt meningsløst med disse Formaninger, thi kun ved at hale til af alle Kræfter aarkede Knøsen at faa Tomme efter Tomme af Linen ind over Rælingen. Han laa tilbagelænet med begge Fødder stemmet mod Baaden og var aldeles rødblaa i Ansigtet af Anstrengelse.
»Det er Gammelmandsbrand, som vi kalder det«, forklarer Konen og peger paa Mandens Fødder, som er tykt svøbte ind og stukne i store Tøfler. »Det var for en seks Aarstid siden, de var nede ved Stranden og bjerge fra en stor Damper, som hed Stockholm, og Niels havde faaet sine smaa Støvler paa og de klemte ham, #det# mener vi da, at det var derfra den her Sygdom tog sin Begyndelse.«
Jeg takkede ham for denne Forsikring og vendte mig saa om mod Nikola, der sad i en lang Rørstol og stirrede stift paa ham, medens han klemte Fingerspidserne sammen. Der syntes at være noget, der gjorde ham urolig. Da han saa talte, var det tydeligt og meget bestemt, som om han ønskede, at hvert enkelt Ord skulde høres i sin fulde Klarhed af den Mand, det var henvendt til. "Naa, Hr.
Saa klemte ogsaa Isidor sig ned paa Bænken. Og man pludrede videre. Og Solen skinnede, Fuglene sang, og Blomsterne duftede. Og henne paa Plænen legede de andre Børn ... Anna Stuepige kom og meldte: Der er en Kone oppe, som absolut vil tale med Herredsfuldmægtigen. Kender De hende? Ja; det er Johanne ude fra Havslundegaards Familiehus. Lig-Johanne? Stuepigen rødmede: Ja e ... Men der kommer hun!
Dagens Ord