United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han faldt knap i Søvn, før han maatte op igen og i Skole. Og saa kom de sande Efterretninger. Og blev ikke troet. Og da de maatte troes, førtes der i Skolen lange Debatter, hvor pludseligt de mest ustridbare fo'r op og slog løs; og i et Nu laa den hele Klasse i ét meningsløst vildt Prygleri paa Livet løs, til ingen kunde mer.... Men Tiden løb, og ogsaa de Indtryk viskedes ud og syntes saa glemte

Hun blev rød og turde ikke se op, men alligevel mærkede hun Mændene smile og Kvinderne se, medens Rækken gled forbi dem. Saa bøjede han sig ned og talte til hende. Hun vidste ikke, hvad han sagde, hørte det vel næppe nok. Men han havde saadan en fast, blød Stemme, ret en Stemme, man fattede Tillid til, og som man adlød. Og det jog i hende, hver Gang han talte, og hun svarede meningsløst.

»Men sig mig dog en Gang, naar er det da skeetspurgte jeg, men det kunde jeg ikke faae at vide. Thi Gamle sagde, at Sligt skeer ikke paa een Gang, for man kan godt forstaae hinanden, uden at man har talt til hinanden, saa man er i Grunden forlovet, længe inden man bliver forlovet. Dette syntes mig at være lidt meningsløst; men man maa ikke være altfor nøieregnende med, hvad Gamle sagde den Dag.

-Ja han skal jo først være flygtet imorges, sagde Konferentsraaden. Han stod et Øjeblik foran Berg, som han endnu vilde sige et Par Ord, men han fandt ingen og sagde kun et hastigt og meningsløst: -Ja lev vel, og vendte sig. -Adieu, sagde Herluf. Ude paa Trappen komplimenterede den første Elsker sin Kollega. -Ja det gik jo, sagde Ørnulf. -Brillant, sagde Elskeren.

O, Miranda Madonna, med den røde Mund, der stank af Hvidløg! Hvor er Livet dog rigt plum, plum! og skønt plum, plum! og guddommelig meningsløst! Og nu har jeg gjort en Bummert paa min Kone, skønt Gud skal vide, at der er plum, plum! Uldahler nok i Verden i Forvejen!

Det var heller ikke dengang saa meningsløst, som det er nu, at paalægge den samme Universitetslærer at docere klassisk Filologi og Archæologi; thi Archæologien var endnu i sin Barndom, og Ingen anede den mægtige Udvikling, som denne Videnskab skulde faa i Aarhundredets sidste Trediedel. For mig var den i 1847 kun en Hjælpevidenskab for Filologien.

"Forsigtig! forsigtig!" formanede Thomas. Han stak Enden langt bag ud og fattede med begge Næver om Rælingen og klemte til. Det var helt meningsløst med disse Formaninger, thi kun ved at hale til af alle Kræfter aarkede Knøsen at faa Tomme efter Tomme af Linen ind over Rælingen. Han laa tilbagelænet med begge Fødder stemmet mod Baaden og var aldeles rødblaa i Ansigtet af Anstrengelse.

Hele Herlufs Angst samlede sig, mens han ventede, i et pludseligt meningsløst Raseri mod dette ene Menneske, Spenner, med det øde Kontor, aabent for alle Vinde, den nøgne, ulaasede Pult hele denne Forladthed, der forraadte dem, der kompromitterede dem selv om de ogsaa reddede sig. For de maatte redde sig....

Han løb ud paa en lille Baadebro og svingede aldeles meningsløst med sin Hat, raabte saa højt han kunde, knappede Frakken op, saa Stormen kunde slaa ind paa hans Bryst han var fortumlet, beruset og ellevild. William rendte i Søgangen længe efter, at det var blevet mørkt. Dagene gik.

Den ældre Have med hele sit konventionelle landskabelige Apparat, de lange Perspektiver, de kulisseagtigt opstillede Buskadser og Trægrupper, led dens øvrige gode eller daarlige Sider ufortalte i hvert Fald af den Mangel, at dens Anvendelse paa smaa Haver krævede en saa lille Maalestok, at det hele ofte blev ganske meningsløst.