United States or Faroe Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Har du nogensinde set noget saa guddommelig yndigt, som hun ser ud med Haaret saaledes flagrende og det er altsammen mit hver Smule af det!!" "Ja, det er," sagde jeg sørgmodigt. "Og det er omtrent alt, hvad du faar af Værdi!" "Kom og sid ned," sagde Robert, "Evangeline, du Skat og se paa dette!" Derpaa tog han et Brev op af sin Lomme.
"Der er ingen, der nogensinde før har sagt, at jeg var yndig! Jeg er glad, hvis De synes det," sagde jeg. Det glædede mig. Man har saa ofte sagt mig, at jeg er tiltrækkende og aparte og vidunderlig og guddommelig men aldrig netop yndig. Han vilde ikke sige mere om mine Forældre, undtagen, at de ikke havde en sou at leve af og ikke var videre lykkelige; det sørgede Fru Carruthers for.
Såsom hans guddommelige Magt har skænket os alt, hvad der hører til Liv og Gudfrygtighed ved Erkendelsen af ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft, hvorved han har skænket os de største og dyrebare Forjættelser, for at I ved disse skulle få Del i guddommelig Natur, når I undfly Fordærvelsen i Verden, som har sin Grund i Begær, så anvender just derfor al Flid på i eders Tro at udvise Dyd og i Dyden Kundskab og i Kundskaben Afholdenhed og i Afholdenheden Udholdenhed og i Udholdenheden Gudsfrygt og i Gudsfrygten Broderkærlighed og i Broderkærligheden Kærlighed.
Natten laa guddommelig rolig, Himlen slørede over den rene Stilhed. Denne Dal strakte sig i Vest og Øst fra Fjorden en halv Mil ind i Landet. Ved den østre Ende laa Herregaarden Moholm, som Iver Ottesens Enke havde, hende tilhørte ogsaa baade Dalen og Landsbyerne. Et lille Stykke fra Fjorden havde Thøger Smed sit Hus og sin Smule Vandmølle. Thøger havde boet der i over tredive Aar.
Nej ikke engang i denne lukkede Bog vil jeg skrive om den Time den var for guddommelig. Hvis jeg havde syntes, at det var Himlen at sidde i Parken, saa véd jeg nu, at der er Grader af Himlen, og at Robert underviser mig op imod den syvende.
O, Miranda Madonna, med den røde Mund, der stank af Hvidløg! Hvor er Livet dog rigt plum, plum! og skønt plum, plum! og guddommelig meningsløst! Og nu har jeg gjort en Bummert paa min Kone, skønt Gud skal vide, at der er plum, plum! Uldahler nok i Verden i Forvejen!
Hvis alt slaar fejl, maa vi skilles, og du maa glemme mig." Han tog mig i sine Arme, og vi hørte Døren blive lukket. Lady Merrenden havde ladet os være alene. Den næste halve Time var fuld af Kval og guddommelig Lykke paa samme Tid. "Jeg vil aldrig glemme dig, og aldrig i Verden vil jeg tage en anden Kvinde, det sværger jeg ved Gud," sagde han til sidst.
Dagens Ord