United States or North Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Folket selv vil skrive dem: Skomagere og Skræddere, Husmænd og Inderster, Vaagekoner og Jordemødre. Og deres Sjæle vil blive som stegte Gæs, af hvilke Lever og Lunge og Hjerte og Indvolde er tagne ud og erstattede med Æbler og Svesker. Herrejemini! hvor de vil kro sig, hvor de vil føle paa deres Maver og skændes om, hvis der er stoppet mest ..." ... Der kom en gammel Mand for at laane en Bog.
Ovre i Grunden kukkede en Gjøg uafbrudt, hvad den allerede havde gjort i timevis, og denne regelmæssige Lyd bidrog til hele Naturens søvndyssende Virkning .... Jeg havde afgjort ikke Lyst til at gaa mange hundrede Skridt bort; men sove kunde jeg ikke, læse gad jeg ikke, og om at skrive Breve kunde der ikke være Tale. I denne Raadvildhed faldt de »skyggefulde Promenader« mig ind.
Men pludselig gav hun sig til at skrive til Karl: "... Men Du maa ikke være vred, hører Du, det maa Du ikke for det, Du véd. Jeg blev jo kun saa bange og kan Du ikke forstaa det? Men jeg vil jo kun, som Du vil altid; véd Du da ikke det? Og det var jo kun, fordi det syntes mig ligesom din Moder var der hele Tiden men Du maa ikke være vred, min egen, egen Ven vil Du vel?"....
Jeg er tyve Aar, og lige indtil forrige Uge, da Fru Carruthers blev syg og døde paa én og samme Dag, havde jeg det sommetider meget behageligt, naar hun var i godt Humør. Det kan ikke nytte at lade, som om man kan lide Folk, fordi de er døde, naar man vil skrive sine virkelige Tanker. For det meste hadede jeg Fru Carruthers. Det var ganske umuligt at gøre hende tilpas.
Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din Krone. Den, som sejrer, ham vil jeg gøre til en Søjle i min Guds Tempel, og han skal ikke mere gå ud derfra; og jeg vil skrive på ham min Guds Navn og min Guds Stads Navn, det nye Jerusalem, der kommer ned fra Himmelen fra min Gud, og mit nye Navn. Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!
Jeg vil netop skrive iaften, jeg opsatte det, til jeg havde været her. Og saa fortæller jeg hende naturligvis, hvad De har sagt. Men vil De ikke selv skrive, det er dog bedre, hun hører direkte fra Dem, hvorledes det staar, hun vil sikkert strax komme øieblikkelig.
Hun gik hen imod ham og lagde Armene om hans Hals: Du sér selv, hvor nervøs jeg er, sagde hun, Taarerne løb ned ad hendes Kinder. -Men den ottende, min Ven, det vil gøre Hans Majestæt ondt ... -Jeg skal skrive til Hendes Majestæt ... Hun vil godt kunne forstaa det. Hun slap ham og tørrede Taarerne bort af sit Ansigt. -Og saa bliver du og Carl her jo, sagde hun.
Det var naturligvis blot Klodser alle Bøgerne i Bogskabet, med malede Rygge ... og der var heller ingen Glas for Dørene ... naturligvis. William stod og lavede Navnetræk paa Laaget af Flygelet, han kunde skrive i Støvet. Han skrev en Mængde Navne, det ene ved Siden af det andet, saa hørte han Trin ude paa Gangen og troede det var dem.
-Grandpapa skulde skrive sine Erindringer, sagde Sønnesønnen hans Stemme var, naar han ikke vogtede paa den, næsten ængstende blød og han lukkede Skuffen. Hans Excellence lo: -Erindringer, sagde han: Erindringer vi har Væv nok. Erindringer hm, der er ingen, som har skrevet deres Erindringer.
Der træffe vi Baadsmand, Kanoneer, Seilmager og Tømmermand, og Alle skrive de deres Regnskabsbøger til Dato; det er jo Søndag imorgen, og saa skulle disse tilligemed alle øvrige Protokoller, attesterede af Officererne, forelægges Chefen.
Dagens Ord