United States or Iceland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Vi følger dem i al Ting ... Den Dag, da Køerne skal paa Græs, pynter Elisabeth Gaarden med Blomster, og alle Mand gaar vi med i Marken. Aa ja det er nu noget, du ikke forstaar men os gjør det en Glæde. Og Bøgerne faar man kjære det er saamænd mange Gange, som om jeg talte med dem.
-Det er vist sjældent, som der staar i Bøgerne, sagde Frøken Rosenfeld. Generalinden, der havde trukket Ida ned paa en Sofakant, ligesom afbrød og sagde: -De, lille Frøken Brandt, har nu en Gerning til at fylde; og hun løftede venlig; Idas Arm.
Man skulde have troet, at Lady Katherine misbilligede Kortspil, men jeg antager, at ethvert Menneske maa have én Modsigelse i sit Væsen, for hun elsker Bridge, og spiller om de laveste Indsatser, som en "fattig Eventyrer", som der staar i Bøgerne. Jeg kan ikke skrive alle Enkeltheder fra Resten af Besøget. Jeg var ulykkelig, og det er Sandheden.
Fremtiden syntes ham ikke tvivlsom: den maatte føre ham gennem en Doktordisputats til en Universitetsstilling. Assistentposten i Biblioteket var altsaa kun til ganske foreløbig at flyde paa. Men lidt efter lidt havde Bøgerne trængt sig ind i hans Sind og omklamret hans Fantasi, saa at han ikke kunde slippe dem.
»Jo«, svarede han langtrukkent, næsten som om han søgte efter Ordene, »Præsten har ogsaa gode Bøger over Kirkeretten, for for jeg skal sige Dig, det kommer ikke an paa Qvantiteten, men paa Qvaliteten af Bøgerne.« »Det er ganske sandt, men der maa dog i hvert Fald være en om end nok saa ringe Qvantitet, og veed Du, hvor mange Bøger han har?«
Og jeg så de døde, de store og de små, stående for Tronen, og Bøger bleve åbnede; og en anden Bog blev åbnet, som er Livets Bog; og de døde bleve dømte efter det, som var skrevet i Bøgerne, efter deres Gerninger. Og Havet afgav de døde, som vare i det; og Døden og Dødsriget afgave de døde, som vare i dem, og de bleve dømte, hver efter sine Gerninger. Og Døden og Dødsriget bleve kastede i Ildsøen.
Herinde har Ingen at bestille uden Skriveren, som gjør Register over Bøgerne. Jørgen . Jeg vilde ... jeg skulde ... hente en Bog til Fru Geheimeraadinden. Baronen . En Bog ... hvad er det for en Bog? Jørgen . Det er ... en Historiebog. Baronen . Men hvilken, i Pokkers Skind og Been? Han kan vel nævne Titelen! Jørgen . Titelen?
Saa læste hun selv, i sit Pensionsfransk, med sine smaa Anfald af Fnisen, og de sled i Bogen og holdt hinanden Haanden for Munden, til hun rev sig løs: -Uh du, sagde hun og satte sig paa den anden Side af Bordet foran Konfekten: Har du et Par andre, sagde hun og pegede paa Romanerne. Erhard gemte Bøgerne for at blade i dem hjemme.
Han gik hen og saá ind i Bogskabet, læste paa alle Ryggene, fandt, at Bøgerne var underligt blandede, gav sig til at gaa op og ned ad Gulvet og talte Felterne i Gulvtæppet der var seksten Firkanter paa langs. Saa hørte han pludselig Instruktørens Stemme fra Gangen og fo'r sammen ved Lyden. Han tog sig til Hovedet og gik henimod Døren.
Der hertes ingen Lyd i den hvide Have. De stille Marker sov. Tyst vandrede Stjernerne over dem. Efter Jul kom Tiden, hvor der læstes. Tine kom i Mørkningen og fik Indholdet af Bøgerne. Moderen sad foran Kakkelovnen, med de hvide Hænder om sine Knæ og fortalte og digtede om. Der var ingen Bog, som blev den Bog i hendes Tanker.