United States or Zimbabwe ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han saa det hele for sig; saa hele Kirken, saa Præsten oppe paa Prækestolen. Og Præsten blev ved at tale. Det var, som kunde han læse hans lønligste Tanker. Og ikke alene lokkede han dem med ud i Mørket og Regnen. Nej, han spøgte og lo med dem, saa de glemte, hvor farligt det var, det de havde indladt sig paa, glemte det og gik Døden i Møde i Stedet for at vende om, mens det endnu var Tid.

Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes. Og han siger til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger!" Og han gik lidt frem, kastede sig ned Jorden og bad om, at den Time måtte ham forbi, om det var muligt.

Aa, lille, gode, søde, rare Fætter Isidor, bare man kunde drømme altid , for man bliver saa forfærdelig bedrøvet, naar man vaagner og kommer til at huske paa, hvordan det er i Virkeligheden! Jeg vilde næsten ønske, at jeg var ligesom stakkels Jomfru Rottbøl! Men nu vil jeg slutte for i Dag, og tilgiv, at jeg har talt saameget om mig selv. Din til Døden S.

Ynglingen fortalte ham det da Altsammen, fortalte om, hvorledes han af egen fri Villie var gaaet Døden i Møde og endnu paa Korset havde bedet for sine Fjender. »Det var smukt gjort af ham«, sagde Thjodolf, »det var mere end jeg kunde have gjort; men troe paa ham vil jeg alligevel ikke.« »Din Time er ikke kommen endnu«, svarede Ynglingen, »men giv vel Agt paa, hvad jeg siger.

Thi Historien var ganske anderledes, end han havde tænkt sig den. Navnlig det, som han tidligere havde spottet meest over, at Christus var opstaaet fra de Døde, syntes ham nu at være ganske i sin Orden; thi var Christus virkelig Guds Søn, saa maatte han ogsaa kunde seire over Alt, selv over Døden.

Lang Tid efter var der ingen af os Børn, der spiste andet end bar Mad, vi var saa bange, han skulde have rørt ved noget af det, vi skulde have. Vi pillede det af og gav vor Hund det, indtil Mor en Dag saa det, og vi fik Klø. Han er en underlig Mand. Men jeg tror, han er lykkelig. Aldrig et Øjeblik kastes der den mindste Skygge af Tvivl ind i hans Sjæl. Livet er for ham evigt, Døden slet ingenting.

Jeg indskrænkede mig til en Forsikring om, at han kunde stole paa mig til Døden. "Saa vidt jeg har forstaaet, er De en dygtig Fægter?" sagde han endelig. "Taalelig, Sire," sagde jeg. "De blev valgt af Deres Regiment til at slaas med Mesterfægteren af Chambarants Husarer?" Det glædede mig, at han kendte saa meget til mine Bedrifter. "Ja Deres Majestæt, mine Kammerater gjorde mig den Ære!"

Axel for op i Sengen af Søvne, thi der straalede en Visnen ud fra et Sted paa hans ene Laar, som var det Døden, der havde sat sin Mund der og suget. Sveden haglede af ham. Men han var skælvende træt, han maatte falde hen igen. Han saa Ansigter for sig. Bedst som hans Skræk havde sat sig, løb en Hare imod ham, dens Øjne voksede!

Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham; men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Nåde have smagt Døden for alle.

Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: "Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen. Hvad tykkes eder?" Og de svarede og sagde: "Han er skyldig til Døden." Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham Kinden og sagde: "Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?"