United States or Bermuda ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Over til Gaarden ... Stern har skrevet ... Det kom alt med den samme ynksomme Hast, som legede hun »Hund og Hare« med sine egne Tanker ... Han er der ... Og der er saa smukt nu ... nu det bli'r Foraar, har han skrevet, sagde hun. -Men hvorfor vil du rejse netop nu nu, da du ikke er rask, sagde Asta. -For jo, sagde Mathilde og nikkede.
Men Frøken Jensen, der var saa ræd som en Hare for Mørke, vilde gaa alene. Frøken Jensen vilde ikke bære sin Bel-ami, naar nogen saa' det. De fulgte hende alle ud til Perronlaagen og raabte "Glædelig Jul", "Glædelig Jul" ud over Hækken. Bel-ami hylede midt paa den snelagte Vej. Den gik ikke af Stedet.
Men han var #svimmel# af Mørke, hans Hjerne generedes deraf. Han foer nervøst sammen nogle Gange, naar en pludselig Lyd eller Bevægelse af uvanlig Art tætved maaske en Hare, der sprang op naaede hans Bevidsthed. Hans Laarmuskler nægtede undertiden at lystre Ordre. Højt maatte han løfte Benene for hvert Skridt, og ikke give Slip med den ene Fod før den anden havde solidt Fundament.
„Ja, indtil videre,“ og saa i Tøjet og ud til Dagens Besværligheder. September. Lejren er meget optagen af nogle Spor, Lûtivik har set oppe i Nærheden af Kingigtok-Fjældet. De var to Gange Fodsbredde, men aflange. Bjørnespor kunde det altsaa ikke være. Og til at være Renspor alt for store. Ved at følge Sporene et Stykke fandt han en ganske frisk, halvspist Hare.
Grenene glider ind imellem hinanden, ses kun som en sort Masse over mit Hoved. En Vexel fører ind til Graven. Bare et lille Stykke borte fra Stien ligger den. En stor, gul Sandbunke viser Nedgangen. Granerne om den er ganske lave og forvoksede, saa der er god Plads til at skyde paa. Rundt om ligger Fjer og Ben. Hist et Skelet af en Hare og her en nyfødt Gris fra en Mødding.
Hendes Værelse var et lidet Rum med meget pertentligt hvidt, lagt over Krusejern; »Hjortens Flugt«, »den lille Hornblæser« og »Stjerneskud« i Pragtbind om Sykurven; og »Marie og Magdelena«, i en bleg Udgave over Sengen. Naar Frøken Berg var kommet i Nattøjet, slukkede hun Lampen og listede ud for at lukke Dørene paa Klem. Hun sov jo som en Hare for at høre efter den Gamle. Tiden gik.
Her rinder Aaerne ud mod Havet, Skovene gror i Havets Nærhed, du ser en Maage, du øjner en sættende Hare i Heden, Sol og Sorgfrihed, det er Danmark. Og da nu Kongen havde forladt sit Land, forsaavidt han havde været helt henne i Visheden om, at han forlod det, saa blev Tanken paa Danmark saa stærk i hans Hjærte, at han ikke kunde forlade det.
Axel for op i Sengen af Søvne, thi der straalede en Visnen ud fra et Sted paa hans ene Laar, som var det Døden, der havde sat sin Mund der og suget. Sveden haglede af ham. Men han var skælvende træt, han maatte falde hen igen. Han saa Ansigter for sig. Bedst som hans Skræk havde sat sig, løb en Hare imod ham, dens Øjne voksede!
To Karabinskud knaldede, men jeg var allerede kommen om det nærmeste Hjørne og hørte ikke en Gang Kuglernes Hvislen. Aa, hvor vi var storartede, Violette og jeg! Hun løb som en opskræmmet Hare, og der fløj Ild fra Hovene. Jeg stod op i Stigbøjlen og svingede mit Sværd. Der var nogen, der sprang til for at gribe Tøjlerne. Jeg huggede Armen over paa Vedkommende og hørte ham hyle af Smerte bag mig.
Saa fik hun set, hvem det var og tog fastere om Rebet, som bandt Grenene sammen. Jovist ... saa ... Han æ nu osse saa ong o saa klov. Næsen fik et Strøg med Bagen af Haanden. Resten snuppede hun i sig. Ærlighed varer længst. Jeg stillede mig op med skrævende Ben lige foran hende. Hunden strøg tæt forbi med en Hare. Jovist saa Far, de' har han Ret i. Hendes Øjne plirrede op i mine.
Dagens Ord