United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han skulde møde paa Stationen imorgen Klokken seks. Katinka stod i Haven foran Hækken: Faarekylling Faarekylling flyv flyv. Faarekylling Faarekylling Giv godt Vejr.... raabte hun. Duften fra Træerne i Lunden slog ned imod hende. Hun stod og smilede og saa' op i den blaa Luft. -Svært saa blaat klæ'er den lille Kone, tænkte Togføreren med de fremhævende.
Otte Iversen drak en lang Slurk efter ham. Saa sad de der Side om Side paa Truget. Karlen, der havde smidt sig i Halmen igen, sov allerede dybt. Hesten nippede op i Hækken og tyggede saa stille. Lysestumpen brændte i sin Klemme paa Væggen. Dødsstille var der rundt om, Gaarden laa hvid som af nyfalden Sne udenfor Døren i Maaneskinnet. Det var over Midnat.
Køerne vendte Hovederne i Baasene og brølte langtrukket og dæmpet, mens »Fruen« lukkede Stalddøren. De gik om langs Længen forbi Hønsehuset: Ja, den spættede var trofast ... den lagde Æg til det sidste, og de bøjede ind bag Hækken ved Dammen. Herluf tog Moderens Haand, mens de gik. Ved Lysthuset standsede de.
Paa een Gang opstod der et underligt Røre inde i Salen: Man raabte og skreg og stimlede sammen om Vinduerne, der vendte ud mod Haven. Hva' er der? Hva' er der? lød det. Det ved jeg ikke! La' mig komme til! Aa Sludder! Jamen hva' er der da? Der er no'et, der brænder! Er der no'et der brænder? Ja, se, hvor det lysner op ovre bag Hækken! Det er borte paa den anden Side Fjor'en!
Tavs gav hun Haanden til Afsked, og Moderen fulgte hende til Hækken. De andre Madammer fulgte efter, og Moderen sagde til Tine: -Tag det bort. Hun pegede ud over Glas og Tallerkener, og tavs tog hun Plads inde ved Lysthusets inderste Væg. -Ogsaa alt det, sagde hun. Hun mente Gaverne, og hendes Stemme lød, som kun det at se dem gjorde hendes Øjne ondt. Tine gik omkring og tog alting bort.
-Men saa blev jeg jo gift. Huus saa' ud paa Frugtblomsternes bløde Sne, der faldt saa lindt over Græsset. -Thora Berg, hvor hun var lystig ... Om Aftenen, naar hun kom fra Selskab med hele Garnisonen i Halen og slog Sand paa alle Ruder gennem Byen. Katinka sad lidt. -Hun er osse gift nu, sagde hun. -Med flere Børn, siger de.... Paa Vejen udenfor gik en Mand forbi. Godaften, sagde han over Hækken.
Men Frøken Jensen, der var saa ræd som en Hare for Mørke, vilde gaa alene. Frøken Jensen vilde ikke bære sin Bel-ami, naar nogen saa' det. De fulgte hende alle ud til Perronlaagen og raabte "Glædelig Jul", "Glædelig Jul" ud over Hækken. Bel-ami hylede midt paa den snelagte Vej. Den gik ikke af Stedet.
Saa saa' hun Faderen, der fra Hækken kom hen imod hende: -Tak, min Ven, sagde hun og tog hans Haand. Og de stod et Nu foran de mange Gaver begge tavse. Saa gled Faderen bort, hen imod Lunden. Klokken fem om Eftermiddagen ankom Stedets Befolkning. Tine havde været hjemme at hente Degne-madammen, der bar en Sandkage, indsvøbt i et hvidt Hovedklæde.
-Ja, ja, raabte Tine, der løb med Kringlen, De maa saagu' blive der. Pigerne løb ned i Lysthuset med rødmalede Urtepotter i Hænderne. De skænkede hver Fødselsdag Fruen Gyldenlakker, opelskede i Pigekamret ved den megen natlige Varme. Alle Gaverne paa Bordet var paa Plads, og Børnene og Tine tog Pragten i Øjesyn. Faderen kom vandrende langs Hækken.
Hun blev staaende ved Vinduet og saa' ud over den hvide Mark i Natten. -Man skulde ikke tro, Du klagede over Hoste, sagde Bai. Han lukkede Døren til Sovekamret. Bentzen gik over Perronen til sit Kammer. -Hun #tog# Moppen, sagde han. Han havde gemt sig bag Hækken for at se den Begivenhed. Glædelig Jul, Frue.... -Glædelig Jul, Bentzen. Der blev lukket et Par Døre, og saa var det ganske stille.