gyldenlakker

Opdateret: 26. maj 2025

-Ja, ja, raabte Tine, der løb med Kringlen, De maa saagu' blive der. Pigerne løb ned i Lysthuset med rødmalede Urtepotter i Hænderne. De skænkede hver Fødselsdag Fruen Gyldenlakker, opelskede i Pigekamret ved den megen natlige Varme. Alle Gaverne paa Bordet var paa Plads, og Børnene og Tine tog Pragten i Øjesyn. Faderen kom vandrende langs Hækken.

Herman Bang - Det hvide hus

Og der faldt lidt efter lidt Ro over Kaninens letbevægelige lille Sjæl. Stille og med mere Tryghed gav hun sig til at betragte Værelset og Sagerne i det: Der stod Urtepotter med blomstrende Smaaroser, Gyldenlakker og Heliotroper i Vindueskarmene; og de hvide, folderige Gardiner hang stive og nystrøgne ned mod Gulvet.

Gustav Wied - Slægten

Kroblingen satte med sine Krykker over Gulvet til Vinduet. -Der er de, sagde Han: Se, Kuskene de gaar. Tine loftede Hovedet, bleg uden en Blodsdraabe: de laadne Heste trak den forste Vogn forbi. Hun rejste sig. Vinduernes Gyldenlakker rev hun til Side. Hun syntes kun, hun saa nogle hvide Ansigter gennem et flimrende Rodt hvide Ansigter ... af Fremmede, endnu af Fremmede. Sagte Jamren lod der.

Herman Bang - Tine