United States or Saint Pierre and Miquelon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Agnes blev vækket om Natten af en forskræmt Pige med et Tællelys: Der er Bud Frøken fra Stationen ... Frøkenen maatte endelig komme. -Bud ... Agnes var ude paa Gulvet. -Hvem er her? sagde hun. Hun raabte ned gennem Gangen. -Jeg, sagde Lille-Bentzen. Agnes kom ud i nogle Sjaler. -Hun dør, Frøken, sagde Lille-Bentzen. Han stod bleg og tænderklaprende. Lille-Bentzen havde aldrig før set nogen dø.
Frøken Jensen var kommet meget paa Stationen de første Uger efter Dødsfaldet. En Kvinde hjælper, hvor hun kan, sagde hun paa Møllen. -Ja, sagde Møllerens Frue. Frøken Helene strakte Benene fra sig og saa' paa sine Filttøfler. -Og den kære Katinka Frøken Jensen kaldte hende Katinka efter hendes Død har forvænt ham. Lille-Jensen tog et Slags Over-Opsyn paa Stationen.
Saa klædte hun sig af og redte sine Fletninger ud og hængte dem op paa Spejlet. Moppen sov allerede og snorkede paa Dynen. Frøken Jensen sov ikke godt, siden Pastor Linde havde sagt de Ord. Fru Bai gik tilbage ad Vejen mod Stationen. Hun aabnede Laagen og gik ind paa Perronen. Der var ganske tomt, saa stille, at man hørte de to Telegraftraade surre.
I Redningsvæsenets Beretning gives Dramaets Gang meget lakonisk saaledes: »Efter at Opsynsmanden fra Klitbakkerne havde undersøgt Forholdene, blev Mandskabet tilkaldt og Transportheste bragt til Stede, hvorefter Materiellet afgik fra Stationen Kl. 8-¼ og naaede Kysten Kl. 9 Formiddag. Skibet var da gaaet til Ankers c. ¼ Mil fra Land med Havari paa Forrigningen og Sejlene.
Den kommer paa tusinde, ukendte Maader, som man aldrig har drømt om, og breder et gyldent Skær over hele Verden og omskaber den til et Paradis. Theodoras Ægteskab. Claridges . Lørdag den 26. Novbr. Lady Ver tog tidligt af Sted til Stationen for at naa Toget til Northumberland i Morges, og jeg saá hende kun for at sige Farvel til hende.
Katinka syntes ikke, hun havde glædet sig i mange Aar til Julen, saadan som hun glædede sig iaar. Det laa ogsaa i Vejret. Det var blevet lys, klingende Frost og Sne over Jorden. Naar Huus havde været i Randers, blev han paa Stationen til The. Han kom med Otte-Toget. Fru Bai sad tidt i Mørkning endnu. -Vil De spille lidt, sagde han. -Aa, jeg kan kun de Par
Der var saamænd ligefrem næsten altid et og andet, der #ventede# paa Huus selv om han ogsaa kom hver Dag, som i denne Tid, hvor de paa Rugaard solgte Sæden. Frøken Ida Abel havde ogsaa tidt Ærinde paa Stationen. Hun stred sig ned ad Vejen med et Brev, der skulde med Middagsposten. -Gud, hvilket Vejr, Hr. Løjtnant.
Bai var en god Selskabsbroder; og paa Stationen havde han Orden i Tingene, om han just ikke selv var saa grumme ivrig i Tøjet. Fruen var lidt stille af sig, men det gjorde altid godt at se hendes milde Ansigt. Hun saa' ud som en ung Pige, naar hun sad mellem Fruerne til de store L'hombrer.
Jeg synes, det er saa underligt, at det alt sammen er forbi, og bilder mig altid ind, at det hele her er en Drøm, og at, naar jeg vaagner, vil jeg være sammen med Dig og Fader og Børnene, og at vi skal drikke Te sammen og spadsere en Tur sammen paa den lange Dæmning ud til Stationen for at se, hvem der er med Toget. Lille Moder, jeg holder saa forfærdelig meget af Dig!
En rød Lanterne nærmede sig paa Floden fra den Side, hvor Stationen maatte ligge. Snart skimtedes et Par Tovstykker, og Dampen, drevet frem af Vinden over Skibet, der langsomt gik op mod Strømmen, svævede foroven som en lille Rosensky. Man hørte Stempelslagene.
Dagens Ord