United States or Aruba ? Vote for the TOP Country of the Week !


Lakajen, der sad i Forstuen til Logen, var vaagnet. -Kom, sagde Hendes Højhed. Hendes Højhed gik ned ad Trappen og ud gennem Vestibulen. Hun havde kun et Slør om Hovedet og en Kaabe. Hun gik gennem Theaterparken over Alleen ind i Slotshaven. Hun aabnede Laagen til Onkel Otto Georgs Rosenhave Buskene stod nøgne, uden Løv og hun gik op paa Terrassen. Hun gik hastigt.

-Men Bai, sagde Katinka. -Tror du, her er Spøgelser, sagde Bai. Han aabnede Sidelaagen. De gik ind. Katinka tog Huus' Arm i Laagen. Kirkegaarden laa i Dæmringen som en stor Have. Roser og Buksbomhække og Jasminer og Linde duftede tungt, og graa og hvide Sten ragede op mellem Hækkene. Katinka tog saa fast om Huus' Arm, mens de gik. Bai gik i Forvejen.

Katinkas Haand skælvede under hans. Bai stod ved Enden af Gangen. -Er I der, sagde han. Han aabnede Laagen. Den klappede til i Jernhængslet efter dem. Ude i Alléen tog Bai Huus til Side: -Det er s'gu dog en Skandale, sagde han ... at det skal #eksistere# en Vanhelligelse af det hellige Sted ... Kiær havde jo sagt mig det ... hvordan det var med de Røvere....

En Dag, da Flyge sad i Lysthuset sammen med Fru Herding og Anna, traadte Fru Ellis ind ad Laagen. "Goddag," sagde hun, "jeg fik Lyst at se, hvordan De boer." Flyge forestillede hende for sin Forlovede og hendes Moder. "Hr. Flyge kender min Mand," sagde Fru Ellis til Forklaring af det noget overraskende Besøg.

-Kom, sagde Moderen til hende, lad os gaa lidt ud. De tog et Par Sjaler paa og gik ned om Laagen ind i Haven til den islagte Dam. Langs Bredderne laa Sneen mellem det halvvisnede Græs. Ude bag Poplerne bredte sig de store Enge. Pludselig blev Moderen sørgmodig, og hendes skønne Stemme lød som en Klage. -Hvor her var smukt i Sommer, sagde hun.

-Ellers Tak ... jeg gi'r dem jo bare, hvad jeg har ... lidt Ærter og Skinke.... Katinka rejste sig. -Gaa gennem Gaarden, sagde Fru Linde. Katinka havde ikke set Huus i tre Dage siden Markedet; hvor hun dog havde ventet og haabet, og frygtet hvad hun haabede. Nu skulde hun se ham. Latter og Støj slog fra Baghaven langt ud over Marken. Katinka aabnede Laagen og gik ind.

Han vilde sidde hos hende sidde der hver Dag ikke vide af nogen Anden end hende, var det end nok saa flygtigt! Men da han saa hendes Blik rettet paa sig, lod han atter sine Arme synke. Og med en ligegyldig Bemærkning gik han ud ad Laagen, ned til Stranden. Der blev han ved at gaa frem og tilbage. Den Ro, han en Gang havde fundet der nede, var vegen fra ham.

Og Stilheden bredte sig paa ny. Man hørte kun Urets Dikken og den lille hæse Lyd af Traaden, naar Fruen drog den igennem Lærredet ... Saa bragede der pludselig et Stykke Kul inde i Kakkelovnen, saa Stumperne raslede mod Laagen. Naa ...! sagde Herredsfuldmægtigen. Ja e ... smilede Fruen næsten undskyldende.

Hendes Læber bevægede sig, ligesom om hun hviskede. -Her sad Huus helst, sagde Marie. Hun stod ved Siden af Bænken. Katinka fer sammen. Saa sagde hun og smilte stille: -Ja, her vilde han gerne sidde. De gik igen. Da de kom til Laagen, stod Katinka lidt stille. Hun saa' tilbage, ind i Haven: -Hvem mon der nu skal gaa derinde? sagde hun. Hun var saa træt.

-Naa, sagde Agnes: paa ham ser man da, at han har Vand i Hovedet. Hun tog Katinka om Livet, og de gik ind i Haven. -Ja, sagde hun og lukkede Laagen: nu er de "løkkelige". De satte sig under Hylden. Pludselig sagde Agnes: -Nu rejser jeg ... I næste Uge. Jeg har sagt det hjemme. -Dette her er jo ikke til at holde ud. Agnes rev de paa Bordet nedfaldne Blade i smaa Stykker.