United States or Tanzania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Marie kom ind og stod med Lampen ved Klaveret. Lyset faldt paa Katinkas lille smalle Ansigt og de hvide, gennemsigtige Hænder, der blev liggende paa de sidste Taster. -Kald paa Bai til The, sagde Katinka. Hun støttede sig til Klaveret for at komme op fra Stolen. Hun var altid saa træt, som var der Bly i hendes Ben. De drak The og Bai fik Bladene til sin Toddy. Katinka tog en Bog af Tasken.

Saa rejste hun sig og gik ind i Sovekamret. -Tak, sagde Katinka. Hun laa lidt. -Ja, sagde hun ganske sagte. Hvor Livet kunde være smukt. Agnes lagde sig ned ved Sengen. De laa stille, begge to, i Mørket. Katinkas Haand gled hen over Agnes' Haar. -Agnes, sagde hun. Der skal ikke tales over mig.... -Katinka dog.... -Bare bedes, sagde hun. Hun tav igen. Agnes græd sagte.

-Hm ja hver har det paa sin Manér -Andersen skulde nu lære at savne, at savne hende, sagde Gamle Pastor. Han nussede om og kom ikke af Stedet. Pastorinden kom ind med Jorbærlikør, før de kom afsted. Gamle Pastor gik og fløjtede "den tapre Landsoldat" hen ad Vejen. -Han sad inde ved Katinkas Seng. -Ja, sagde han, Gud fører dog de rette sammen. En Ugestid efter kom Agnes hjem.

Hun tog Katinkas Arm bort: -Lad mig gaa her ind, sagde hun og gik hen mod Sovekamret. Og der inde kastede hun sig saa ned paa Sengen og fortalte Katinka det altsammen i én Strøm: hvordan hun elskede Andersen, og han legede bare med hende, og hun holdt det ikke ud. Fra den Dag af havde Katinka været Præstefrøkenens Fortrolige.

Om Aftenen gik Katinka op paa Kirkegaarden. Hun vilde sige Farvel til Forældrenes Grav. Hun mødte Thora. Hun havde bragt en Krans op til sin Moders Grav; det var hendes Fødselsdag. De to Veninder stod sammen foran Graven. -Ja du, sagde Thora, naar vi en Gang alle ligger med Næsen i Vejret. De skiltes ved Katinkas Gravsted. -Man træffes altid igen i denne Verden, sagde Thora.

Han fik sig klædt paa. De skulde ud at se paa Gravsten. Bai vilde købe Katinkas Gravsten i København. Han havde været hos tre, fire Stenhuggere og havde ikke kunnet bestemme sig. Kiær var lidt utaalmodig over at skulle drage rundt med ham mellem alle de Sten. -Det er jo smukt af dig, gamle Ven det er jo meget smukt af dig.... -Men hun ligger s'gu lige godt.

Hun kom hver Eftermiddag og sad hos Katinka til Aften. De talte ikke meget. Katinka blundede og Agnes lod Sytøjet synke ned i sit Skød og saa' paa det stakkels Ansigt paa Puden. Det svage Aandedrag peb i Katinkas Bryst. Katinka rørte sig, og hun tog atter Sytøjet og førte Naalen ud og ind. Katinka laa vaagen. Hun var saa mat, hun kunde ikke tale.

Agnes var hjemme, og "Postvæsenet" kom om Juleaften til Abels. Lille-Jensen og Bel-ami var paa Stationen som ifjor. Nu blev Bel-ami baaret aldeles officielt. -Den er blevet blind, sagde Lille-Jensen. Dyret var saa dovent, at det ikke gad aabne Øjnene. Da Træet var tændt, bragte Bai en lukket Depesche og lagde den paa Katinkas Bord. Depeschen var fra Huus....

Huus saa' til Katinkas Blomster og gav hende Raad om at pleje dem. Katinka kom hen til ham, og de saa' til Planterne sammen. Han kendte hver eneste af dem, om den skød eller om den stod stille, og hvad der skulde gøres med den. Huus havde Interesse for alle saadan smaa Ting, for Duerne og for de nye Jordbærbede, som var blevet lagt an nu i Efteraaret.

Ved Præstens "Godnat" var Taarerne pludselig sprunget frem af Katinkas Øjne, og hun blev ved at græde stille. Hun vendte sig om to Gange og saa' tilbage mod Linde paa hans Høj. -Kommer du? sagte Bai. De kom hjem. Og Bai saa' til Sporet og puslede snakkende rundt og kom til Ro; og hun gik og gjorde alt det daglige, dækkede Møblerne til og vandede Blomsterne og lukkede.