United States or Norfolk Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun hørte Musikken som en Sang, Tummelen omkring dem bedøvede hende, hun var liga ved at faa Taarer i Øjnene og lukkede dem ... Williams Blik hvilede paa hendes Ansigt, han hørte hendes Aandedrag, hun holdt Hovedet lidt tilbage, Hagen frem. Og saa smilede hun ... Han blev ved at dreje i Dansen, han mærkede det næppe selv, men han drejede stadig rundt, hurtigere og hurtigere.
Nede horte hun Moderen sysle og snakke med sig selv og komme til Ro. -Er du i Seng? spurgte hun hviskende op for ikke at vaekke Bolling. -Ja! svarede Tine. -Saa Godnat, Barn. -Godnat, Mo'er. Alting blev stille. Tine blev siddende paa sin Seng. Hun horte kun de to Gamles dybe Aandedrag op gennem Huset.
Hun kom hver Eftermiddag og sad hos Katinka til Aften. De talte ikke meget. Katinka blundede og Agnes lod Sytøjet synke ned i sit Skød og saa' paa det stakkels Ansigt paa Puden. Det svage Aandedrag peb i Katinkas Bryst. Katinka rørte sig, og hun tog atter Sytøjet og førte Naalen ud og ind. Katinka laa vaagen. Hun var saa mat, hun kunde ikke tale.
Men saasnart han mærkede Giovanni var vaagen, laa han ganske stille med dybt Aandedrag, og de laa begge timevis, lyttende efter hinanden, og lod som de sov, og de vaagede begge. Om Aftenen i Garderoben, naar de sad foran deres Spejle, greb de pludselig hinanden i Haanden med et angst Tryk. -Giovanni, sagde Batty, hvordan er det gaaet til, at Du hader mig saadan? Giovanni blev bleg.
-Ja, Gud bevare os alle, sagde Faderen endnu en Gang dernede: nu er det fjorten herfra Sognet. Saa faldt de hen, lidt efter lidt, og Tine horte deres vante Aandedrag, roligt og taktfast naesten, op gennem Huset. Hun kunde ikke sove. Hun laa og taenkte paa en Dag i Efteraaret den sidste, hvor de havde vaeret i Skoven Skovriderens og hun....
-Hm, hvor han havde været smuk, han, der spillede Palle den Aften, hun var der med Olivia, saa slank og mørk. Hun saa altid saa længe Skuespillernes Ansigt og deres Smil og hvordan de gik. Saa dejlige Tænder han havde, naar han smilte. ... Ida listede sig ind. Stille klædte hun sig af, mens hun lyttede efter Moderens Aandedrag: Nu sov hun fast.
De hørte, mens de spiste, de to Gamles dybe Aandedrag og nogle afbrudte Ord fra Bertelsen, der talte i Søvne, ligesom i en vred Opsætsighed. Inde fra "A" lød Skridtene frem og tilbage. Frøken Petersen spiste videre, og inde paa Salen blev Bertelsen ved at tale i Søvne. Frøken Roed rejste sig for at se efter ham; men han laa kun og kastede sig, med knyttede Hænder, som han plejede.
Hele Dagen vilde Stella være alene. Der var meget lyst i Kabinettet, baade Lampe og Kandelaber var tændt. Stella sad oprejst i Sengen og skrev Breve med Blyant, Ord, hvor hvert Skrifttegn havde kostet hende Smerte, og hvert Bogstav Taarer. Om Aftenen faldt hun i Søvn uden Sovemidler, hun sov roligt, med sundt Aandedrag som et Barn. William sad ved Sengen, da Berg kom ind. "Hun sover." sagde han.
Og i den beklumrede Luft, hvor Stellas Yndlingsparfume blandedes med Sygeluften, hørte man kun Vaagekonens hæstsnorkende Aandedrag, mens hun sov med foldede Hænder. William gik sagte over Gulvet og løftede Portièren til Kabinettet: Der var ganske tyst. Lampen paa Konsollen foran Spejlet var skruet ned, Olien kogte sagte. Palmerne i Hjørnet var gemt i en hemmelig Skumring.
Ida svarede ikke, men puttede Brevet til sig, mens Karl sagde: -Jeg forstaar s'gu ikke, hvad Du gør for at lokke alle de Penge fra ham. -Jeg lyver, sagde Ida og slog pludselig Ansigtet ned mod Dugen; og i samme Aandedrag som for at sige, at det skulde han ikke tage sig nær saá hun op og sagde: -Det har jeg jo altid gjort.
Dagens Ord