United States or Algeria ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: "Hvem er da min Næste?" Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som både klædte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød. Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han ham, gik han forbi.

Hans Ansigt straalede, og hans Øjne glødede, og den gamle, graa Bulehat klædte ham, og han bar den stolt trods Møddingpletterne. Hun kunde ikke lade være med at se paa ham, paa hans straalende Ansigt og glødende Øjne.

Men Moderen sad midt i Sofaen med de to Mahogniskabe for Enden og var saa forfærdet, at hun maatte have Syltetøj og Tvebakker.... Hun klædte ogsaa Pigerne ud. Det var en Aften, hun var ene hjemme med Børnene. Saa bankede det haardt paa Gaarddøren, og Jomfruen maatte gaa ud og lukke op og kom skrigende tilbage: -Der var en Vagabond ... der var en Vagabond....

William syntes, de klædte deres Liv helt af, og at det blev øde og bart som Væggene i Stuerne nu, da Malerierne var taget ned. Han følte Fattigdommen som en Tomhed, og han vejede Stykke for Stykke, hvad den berøvede dem.

"Det kan jeg ikke sige; men det er muligt, at der er hændet noget vigtigt," lød Mandens Svar. "Han bad mig sige Dem, at De maatte komme straks." Jeg stod op og klædte mig paa saa hurtigt som muligt. Det var klart, at det ventede Bud fra Peking var kommet, og i saa Fald skulde vi sandsynligvis tage af Sted før Morgen.

Medens jeg saa klædte mig paa, kom jeg til at tænke paa en Købmand, der ejede et af de største Handelshuse ved Strandpromenaden, og som man troede vidste mere om Folk i Almindelighed og om underlige Folk i Særdeleshed end noget andet Menneske i Kina.

Men da det hastede ualmindeligt, blev det til, at Mikkel klædte sig af for at udrette sit Ærinde. Han kom ind i den hede Badstue og kunde først ikke se en Tomme frem for sig, Dampen fyldte Rummet saa tykt som hvidt Vadmel, han hørte Raslen af Spande og store svidende Klask af Vandet mod Ovnstenene. Inde i den svedende Tykning lød Stemmer.

Kiær var i Seng: -Naa, sagde han. Morede I Jer? Bai fik Støvlerne af: -De var der slet ikke, sagde han halvhøjt. -Bagas, sagde Kiær. Bai klædte sig af uden at tale. Han laa lidt ved det tændte Lys. Saa slukkede han det. -Er man gnaven, Gamle, sagde Kiær. -Naa ... Godnat. Men man begynder at blive gammel, sagde Bai. -Ja, sagde han igen, langsomt. Det er Tingen a' 'et....

Høg glemte, at han talte med sin Søn, og hadefuld som han i Sygdommen var mod dem, han ellers elskede, fortalte han løst og fast om sine Brødre, om Excellencen, om sin Moder. Han klædte sin Slægt af for sin Søns øjne. Eller han tumlede med de vildeste Planer om at rejse for at vise Sønnen de Steder, hvor han havde tilbragt sin Ungdom, om at føre ham til Paris og til Italien.

Ja; rejse bort et halvt Aars Tid og se at komme til Kræfter! Jo, vist saa! Tror De ikke, jeg kan se, at De er syg? Der er jo snart ikke mere Kød paa Dem end paa en almindelig Kanariefugl! Før var De brun, og det klædte Dem. Men nu er De jo ganske grøn! Hvad er det, der piner Dem? I gaar alle sammen rundt her og bliver saa løjerlige! Se nu til Helmuth!