United States or Malta ? Vote for the TOP Country of the Week !


Man brød op fra Bordet og spredte sig i Stuerne, hvor de fire Ægtemænd sad tavse over Toddyerne i Hr. Canths Værelse, og den franske Guvernante, der drev »Chiromanti«, læste Skæbnen af Hænderne i Dagligstuen.

Hvad tygger I Drøv paa? -Paa din Fremtidsberømmelse, sagde Gerster og tog Plads igen. -Tak det maa smage af mere, sagde Lange. Samtalen slæbte sig mat afsted. Inde i Spisestuen blev der slaaet med en Dør, saa Døren ind til Erhard sprang op. Det var Professoren, som kom hjem fra Kliniken og vilde have »frisk Luft i Stuerne«.

Var det da ikke, som gik Tine rent i Sovne ... og mager var hun bleven rigtig mager blev hun: -Aa ja, aa ja, en Jammer, sukkede Madam Bolling og gik videre. Gennem Stuerne dernede drog hun paa Sokker. Vi skal vel ikke bringe Snavset ind, sagde hun: Her er nok her er nok. Madam Bolling sukkede over baade Gulv og Lofter.

Dem vilde hun da gi'e Fru Brandt, før hun skulde rejse. Hun kom ind i Stuerne, der var nøgne og bare. Ida gik og tullede, indhyllet i et Sjal, og havde ikke det Sted at være. Mørkt var der og Halm laa der over Gulvene. -Er det Dig, Tut, sagde Schrøder, forsøgende at anslaa en glad Tone. -Ja, sagde Ida. -Herregud, hvor de er kolde, sagde Schrøder, og "krøllede" hendes Hænder.

Pigen var endnu ikke oppe, alle Stuerne var kolde, han gik omkring og frøs en halv Times Tid, inden han fik Kaffe, lagde sig saa paa en Sofa i Dagligstuen for at memorere sin Rolle. Han vilde prøve som "Tartuffe". Men han kunde ikke holde Replikkerne sammen, ikke samle Ordene, det var umuligt, rent umuligt, han kunde lige saa gerne lade være.

Han ønskede frem for alt ikke Støj i sin Avis og ansaa »Le Figaro« for Mønstret af et Blad. -Ja. Kongressen skulde være skandinavisk med Indbydelse til de finske Læger ... Og det var projekteret at forbinde den med en Udstilling Af hygiejnisk Indhold.... De Herrer talte halvhøjt ind gennem Stuerne, hvor det lidt efter lidt blev mørkt. Kun Gruppen om Hr.

Der ovre, hvor ingen kjender hende, hvor ingenting minder hende, er det, som om alt næsten var blevet gamle. Hun gaar omkring i Stuerne, fin og gammel, mellem sine gamle Møbler og Bønderne kalde hende for "Hendes Naade". Jo du Moder er kommet over det.... Det er jo det, som glæder os to.... -Og din Søster?

Hun var altid angst, "naar Elementerne rasede". Konferensraaden, der gik gennem Stuerne for at se, om Krogene var paa, raabte, de skulde blive samlede; og Schrøder løb gennem Regnen over til Godsforvalterens, der kom tilbage med hende. Ida trimlede afsted med Hovedet stikkende ud af en lang Kaabe, og Madam Madsen var med, for hun havde ikke turdet gaa hjem.

-Derfor kommer jeg, sagde Hans Excellence og stødte selv Døren til Stuerne op med sin Stok: -Jeg følger med Ravnene. Frøken Erichsen sagde men man vidste ikke, om hun havde forstaaet eller ej : -Ja, Konferensraaden er daarlig. -Lad mig ham, sagde Hans Excellence.

Hun lob ind gennem Haven, i Stuerne: hun maatte se dem igen. Hun vilde vaere der . -Og saa drog de da bort! det var Sofie, som flaebende lob hende i Haelene, varierende samme Ord uafladelig. Tine slog sig ned paa hans Plads ved Skrivebordet med Lampen. -Nu er de derud', graed Sofie, som sad i Sofaen ligeoverfor. Aa, Jesus, nu er de derud'.... Der laa et Brev i den opslagne Mappe.