Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
Ida havde det frosne Smør henne ved Varmen for at linde: nu var det svundet igen. Hun tænkte det nok, for hun havde hørt Hosesokker henover Loftet iaftes. Hun gik ind i Stuerne og hun begyndte at tage Stykkerne af Stolene og at tørre af, mens hun sagte flyttede den lille lavbenede Lampe fra Møbel til Møbel.
Maaske forstod Ida ikke Ordene, men hun sagde alligevel: -Nu gaar jeg hjem. Hun saá ingen, mens hun gik gennem Stuerne, hvor Musikken var standset, og hun vidste ikke, at hun pludselig kniksede for Fru von Eichbaum, næsten som da hun var Barn, og fik sagt: -Jeg skal jo saa tidlig op. I Gangen var der ingen og selv tog hun sin Kaabe. Intet smertede hende nu uden Lyset.
Den trængte paa og trængte paa og var derfor endt med at lægge over hans tykke, godmodige Solsikke-Aasyn et Skær af permanent Bristefærdighed, der ofte fik Fru Karen, bedst som de sad hjemme i Stuerne paa Kragholm, til irriteret at udbryde: Men, Frantz , dog, hvad er det, der morer Dig saa utroligt? Det er dog ikke til at holde ud at se paa det Grinebiderfysiognomi!
Hun blev staaende, og Veninderne blev tavse ligesom hun. Lidt efter gik de ind i Stuerne var der mørkt og køligt. De satte sig alle i Dagligstuen, og ingen talte. Tilsidst sagde Moderen: -Jeg tror, at Stjernerne er til for de sorgfulde; for at de skal forstaa, at det ikke en Gang nytter at de sørger, thi selv vor Sorg er for lille. Ingen svarede.
-Ja ... I Berlingske iaften profeterer en Pastor emeritus, at det er Varsel om store Ting, sagde Meyer. De lo begge og skiltes. Kan han no'et? -Véd s'gu ikke. Talen var om unge Adolf, mens Gerster tog »Ess Bouquet« ud af Skrivebordet og rakte Berg. Erhards Essentser var lukket inde af Hensyn til Professoren, der hadede den »Moskuspest« i Stuerne.
Menneskene gled dog alligevel derhen, hvor deres Skæbne førte dem o. s. v., o. s. v. ... Og han lo forceret op og kyssede hendes Haand og skyndte sig ind mellem de andre Gæster. Og snart hørte man hans Latter og Tale klinge højlydt gennem Stuerne ...
Butiksklokken gik ikke mere; Svendene sad hver i sin Krog med Albuerne paa Disken og gloede maabende paa Folk, som gik forbi, stadig paa det andet Fortoug, og skævede til Vinduerne. Inde i Stuerne gik Pigerne paa Hosesokker henover Tæppestrimlene fra Dør til Dør. Og under Stilheden hørte man en ustandselig Dikken, af alle Uhrene ligesom om Natten. Ellen var forskræmt.
Hun saá den store hvide Længe i Godsforvaltergaarden og Stuerne, hvor der var saa "blæst" og saa stille, med Blomsterne, i hvert Vindu fire og fire i de malede Potter; og Faders Konkylier, som hun aldrig maatte røre, skinnede rundt om i Hjørnerne. Og hun saá Kontoret, naar hun bankede nederst nede paa Døren, da hun var ganske lille, og kom ind og sagde, de skulde spise.
Da han var gaaet, reiste Ellen sig. Hun begyndte at gaa frem og tilbage, aabnede Dørene og flakkede gennem Stuerne. Hun rørte ved alting, slap det igen og gik videre. Hun gik til og fra, betragtede et Maleri. -Det hænger skævt, sagde hun, gik frem for det. -Ja det hænger skævt. Hun fandt en Flakon Sherry: Det var hendes Mand, som havde drukket. Hun hældte lidt op. Drak det og gik igen.
De stod alle om Sengen. Bai knælte ned og hulkede. De fór alle sammen: det var Telegrafen, der lød ind gennem Stuerne og meldte Tog.... Katinka slog Øjnene op. Se, se, sagde hun og løftede Hovedet. -Se Solen, sagde hun: se Solen over Bjergene. Hun løftede Armene, de faldt ned igen, og gled ned ad Tæppet. Doktoren bøjede sig hastigt frem over Sengen.
Dagens Ord
Andre Ser