United States or Burundi ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mod Vinduet skraber en Vedbendranke, de fine Fibre glider over det vaade Glas og kan ikke suge sig fast. Over Loftet flakker Skyggerne. En stor Edderkop kommer ind i Ildskæret fra Kakkelovnslugen, ser sig forvildet om og piler bort, som om den havde brændt sig. Skilderiernes Glas lyser. Min Hund halser i Drømme. Gæsp efter Gæsp den kan ikke naa Vildtet, som er foran og vaagner op med et Glam.
Det var ham, ligesom han sad dybt nede i en Brønd, og de gjorde Spektakel ovenover. Han læste meget, men "Prins Otto" var hans Yndlingsbog. Han havde lavet et Telt at nogle gamle røde Gardiner oppe paa Loftet, en lille Hytte med en Løjbænk af uldne Sengetæpper. Dér sad han ofte timevis og læste atter og atter om den tungsindige Kongesøn, der sukkede i sit ufortjente Fængsel.
-Jeg blev nu alligevel bange, hviskede hun. -Naa, Pus, sagde Karl ligesom trøstende. For det var, som om Graaden vilde op. Karl drev tilbage. Lidt efter strakte han sig langt i sin franske Seng. Han røg sig et sidste Par Drag, mens han saá betænksomt op i Loftet: -Men man skal nu ikke bilde hende no'et ind, sagde han og nikkede med Hovedet paa sin Pude. Ida var hjemme og kom gennem Porten.
-De er saa dejlige, sagde hun glad og hun puttede en i Munden paa Frøken Roed, før hun sprang op i sin Seng. -De tænker ogsaa altid paa andre, sagde Frøken Roed. Ida bare lo: -Nej, jeg tænker paa mig selv, sagde hun og laa og saá op i Loftet. Hun hørte Frøken Roed gaa ned ad Trappen, og hun stod op igen og drejede Nøglen to Gange om saa sagte, som var hun angst, nogen kunde høre hende.
Tøs dog! truede den gamle Frue, da Karen kom ind i Stuen. Saa du det, Bedstemor? lo hun og for hen til Vinduet for at se, om Jens stak i Busken endnu. Men han var da sluppen løs og gik nu op gennem Haven. Hvad er det, der banker oppe paa Loftet? spurgte Karen og lyttede. Larmen deroppe var begyndt igen.
Men, paa en Gang, havde de derude loftet og tomt deres Glas, og der lod ni lange, daempede Hurraer fast ud fra Morket gennem Stormen imod dem som en Ed. Herrerne ved Vinduerne blev tause, pludselig bevaegede af deres egne Kuskes Hurraer, og Provsten, der stod ved Siden af Kammerherren, sagde med vibrerende Stemme, idet han pegede ud i Morket: -Hr. Kammerherre, det er Maendene fra Isted.
Og da han paa sit ydmyge Forslag om af opportune Hensyn at dele Soveværelse med sin Hustru som i gamle Dage, fik et betuttet Afslag, valgte han sig, for at genere saa lidt som mulig, et Par afsides Værelser oppe paa Loftet ved Siden af Pigekammeret. Og her levede han tilbagetrukkent og stille og viste sig kun ved Maaltiderne....
Ti for tre Aar siden havde Moderen, paa Fødselsdagen, listet sig ud, gennem Skabestuen op over Loftet, og pludselig havde hun staaet midt i Lysthuset: Gud, dér er Fruen, havde Tine sagt: -Og De er i Natkjole. Men Moderen havde set alle Presenterne, før Bordet var dækket færdigt. Børnene var ikke til at holde i Sengen efter Klokken seks. De vilde op. Moderen havde heller ikke Ro i sin Seng.
Her, Tine, her er godt, sagde han, og Tine gik omhyggeligt efter Lyset med Kjolen loftet at blive "fulgt" af Skovrideren var det aerefuldeste, hun vidste. -Vi ses, hilste Berg, naar de skiltes. -Skovrideren har fulgt mig, sagde Tine uden at tage Vejret, knap Doren var lukket op. Men Madam Bolling var gnaven. Det lignede dog ingenting at komme hjem her den sene Nat.
Fra den Tid tænkte William meget paa den Kirke, naar han sad paa Loftet. Hele hans Slægt, alle de gamle, berømte Mænd, som hørte til hans Slægt. Dér laa de. Hvor der maatte være højtideligt og stille i den Kirke. Der maatte altid hviskes eller synges. Dér laa han, den store Biskop, der havde gjort Danmark stærkt og mægtigt. Hans Moder havde fortalt ham, at Bispen var hugget paa Ligstenen.
Dagens Ord