United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg er igen ene med Tanten. Min Hund, som Drengen har lukket ind, skraber paa Gangdøren og vil ind til mig. Faa dow den fnatne Hund te' o være stille. Vi kae jo vovt tale. Hunden gaar bag mig. Det er en hed Eftermiddag. Himlen er tung og graa, og Luften staar næsten stille. Bag os lukker Skoven sig sammen. Sortgrøn staar den, stivnet i den brændende Sol.
Saasnart han har tjent saa mange Penge, at han ikke vil tjene flere, bliver han fornem ude paa sit Landsted, men saalænge han driver Forretning, bukker og skraber han ud for hver Sou, Publikum vil lade flyde i hans Kasse.
En Hane gaar rundt og gør Kur. Foran hver enkelt standser han, skraber ud og stritter med Vingerne. Kroen vider Halshuden ud, og han klukker dybt nede i Maven ho ... hoho ... ho ... ho ... Hans Øjenlapper er røde som Blod, og Halen fejer efter ham. Men alle Hønsene gaber af Døsighed og basker sig, saa han maa springe til Side for ikke at faa plettet sin Dragt.
Hvis De derimod gaar foran, og lader mig skjøtte mig selv og klatre op saa ugraciøst, som det netop kan falde sig, saa lover jeg Dem, at den værste Ulykke skal være, at jeg skraber mine Knæ lidt og finder De, at jeg er en Stivnakke, saa trøst Dem med, at jeg skal naa ligesaadan derop.
Jo mere Jammer og Elendighed, man kan vise frem, desto flere Sousstykker skraber man ind. Alle Saar og Skrøbeligheder blottes og stilles til Skue, de værste Pjalter, man kan støve op, er paa denne Dag de bedste, Paris's Gader bliver til uhyre Hospitalsgange, Luxusstaden ser ud, som var den sølet ned i al Orientens Smuds og Misère.
Mod Vinduet skraber en Vedbendranke, de fine Fibre glider over det vaade Glas og kan ikke suge sig fast. Over Loftet flakker Skyggerne. En stor Edderkop kommer ind i Ildskæret fra Kakkelovnslugen, ser sig forvildet om og piler bort, som om den havde brændt sig. Skilderiernes Glas lyser. Min Hund halser i Drømme. Gæsp efter Gæsp den kan ikke naa Vildtet, som er foran og vaagner op med et Glam.
Hja ... Hun bryder et Stykke Sukker i Stykker og børster omhyggeligt Smulerne bort fra Forklædet. Saa sidder vi tavse igen. Men vi har Tid til at vente. Og Ane er ikke den, som gærne tier stille, naar der er sket noget. Ja, jæ sier saa manne Tak for Spisen. Hun suger den sidste Rest Kaffe i sig, skraber Sukkeret op fra Bunden med Theskeen og skyder Koppen fra sig.