United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Brændenælderne langs Vejene staar med irgrønne Blade, og Larvernes Spind lyser hvidt stukket med smaa bitte Perler. Græsset og alle Blomsterne dufter, Skovbunden damper, og Taagen hænger tæt over Granerne. Det er Søndag. Over de vædeglinsende Marker ligger Helligdagens Fred fortættet af den silende Regn. Ingen Mennesker at se noget Steds.
Han er vild af Glæde, springer op og slikker mig i Ansigtet. Jeg maa klappe og klappe, saa mine Hænder er vaade af hans Slikken. Saa har Ane lukket dig ud. Han slaar et Slag ind mellem Granerne og kommer tilbage igen. En tryg Glæde ved at vide dig hos mig griber mig. Du forstaar vist ikke, at du skal klappes igen, men du slikker mig og dine Øjne lyser. Ingen af os vil hjem. Vi maa Skoven igennem.
Ambrosius . Men naar nu denne skinnende Drøm er hele min Lykke og alt det, som lyser for mig, Hans Lauritsen! Hans Lauritsen . Saa bliver din Lykke kun stakket, og dit Lys vil snart være udbrændt. Ambrosius . Lad saa være! Saa lever jeg rigt og kort jeg ønsker ikke bedre. Hans Lauritsen . Rigt og kort! Ja hvem staaer dig inde for det? Du faaer vel tage Livet, som det gives dig.
Dèr falder en enkelt gennem Luften, et Øjeblik standser den lige over Jorden og daler blødt ned netop i den lille Græstot, hvor to blanke Øjne lyser den i Møde. Vi kommer ind paa Brakmarken. Viberne skriger om os. I store Buer slaar de ned over Hunden; men han styrter lige mod Vandet og springer langt ud, saa det sprøjter højt op om ham.
Lige bag mig slaar en Nattergal, og et Stykke længere borte svarer en anden. Alle Smaabøgene lyser som Perlemor. Du sier ekk novet, bitte Frærik. Hæ æ saa masendes smukt, Fie. Hm, søns du osse de', Frærik. Jov, de' har jæ da savt dig saa tit. Du skue tae o lægg lidt beder Mærk' te', hvae jæ saaen goer o sier dig. Jæ har ekk skreven de' op, o de' æ ekk saaen o saa house alt.
Qvam stod paa Springet, men han blev alligevel staaende et Øjeblik og saá paa Ida. -Er det Deres Fødselsdag idag igen? spurgte han. Ida lo: -Ne-ej, hvorfor? -Jo, for jeg synes, De lyser saadan i Ansigtet, sagde han. Han var allerede halvt inde hos Kvinderne. Kvindeskriget fra før slog gennem den aabne Dør. -Frøken Petersen, Frøken Petersen! raabte Ida.
Ja, her ligger mange fremmede Søfolk her paa Skagens to Kirkegaarde, grumme mange, og Navn og Hjemsted har man jo int vidst paa ret mange af dem, tit kommer de ukendelige i Land, Kødet er væk. Ingensteds hen skriver man om dem, ingen lyser efter dem, ned i Jorden eller Sandet, som det er hos os, kommer de med en Guds Bøn og en bitte Smule Salme og saa er de godt forvaret ...
Den tyvende Marts skal ifølge den franske Almanak Foraaret begynde, og den tyvende Marts skal ifølge gammel Tradition det første Foraarstræ i Paris staa med grønne Blade. Der er et, der er foran alle de andre; og morsomt nok, som det hjemme i Kjøbenhavn er Holbergs Træ, saaledes er det her Molières, der lyser Vaaren ind: et rankt og rundkronet Kastanietræ ligefor Indgangen til Théâtre français.
Og gaar jeg hen og trækker dem til Side, ser jeg ind mellem Træerne, og jeg fyldes af Skovbundens Duft. Jeg føler Uendelighedens Væsen gennemsive mit Sind et Led kun ... men et Led af Livet fyldt med dettes Ret til Fuldendelsen. Mine Læber skælver ... det gør ondt at være saa glad. Paa en matblaa Himmel lyser Stjærnerne. Højt oppe glider de gennem det uendelige Rum. Mine Tanker naar dem.
Og hvor de end flygte hen, kunne de ikke undgaae den, ja da vil det være Tid at raabe: »Falder over os, I Bjerge! skjuler os I Høie!« og med Alt dette ville de dog ikke omvende sig, men vedblive i deres Ugudelighed at trodse og spotte lige til det Øjeblik, da Menneskenes Søn kommer og skal sees ligesom Lynet, der lyser fra Øster til Vester.«
Dagens Ord