United States or Mauritius ? Vote for the TOP Country of the Week !
Abigael . Hvad saa? Ambrosius . Saa blev den brudt, og saa døde den. Abigael . Ikke strax; see her, den er jo frisk og dufter endnu. Ambrosius En kort Stund, ja; men saa er det forbi, og saa visner den. "Vel død er hele Sagen". Troer I, den stakkels Blomst følte Smerte, da jeg plukkede den? I saa Fald vilde jeg saa vist ønske, det var ugjort. Ambrosius . Smerte? Kanskee.
Duften fra Lindene løste og løftede sig under den dugvaade Kølighed; steg op imod dem. Marie bøiede Hovedet frem: -Hvor det dufter, sagde hun. Hvor her er smukt. Hun støttede Ansigtet mod Vinduessprossen og stirrede ud i Haven. Hun mærkede, at Erik bøiede sig dybere ned over hende, og hun følte hans Aande over sin Kind. Hun skælvede men flyttede sig ikke. Erik aandede knap.
Men et Glas Viin har du da sagtens Stunder at drikke med mig? Jeg har endnu en Flaske gammel Rhinskviin her, som Baronen selv har skjænket mig. Det er ligesom man saae Maanen skinne paa Vandet. Og saa dufter den aa! som tusinde Blomster. Naa, paa dit Velgaaende, Hans Lauritsen, og Lykke til vel overstanden Attestats! Den Bom naaede jeg da aldrig at komme over, den var for høi for mig.
Hvor den høie og dunkle Pinie Laaner Skygge til Bondens Vigne, Hvor ved Golfen Orangelunden Dufter liflig i Aftenstunden; Hvor ved Stranden Baaden gynger; Hvor i Byen glade Klynger Gaar i Dansen mens de synger, Synger højt Madonnas Pris. Aldrig, aldrig, jeg forgjetter Disse Dale, disse Sletter, Disse maaneklare Nætter, Napoli dit Paradis. Hun blev siddende lidt ved Klaveret.
Da saa Maries Slør forsvandt bag Omdreiningen, vendte han sig, og mekanisk gik han tilbage til Taarnet. Paa Stentrappen blev han staaende, og han lænede sig et Øjeblik til Gelænderet. Hvor det dufter, han hørte hendes Ord igjen Hvor her er smukt. Og atter og atter sagde han de samme Ord.
Brændenælderne langs Vejene staar med irgrønne Blade, og Larvernes Spind lyser hvidt stukket med smaa bitte Perler. Græsset og alle Blomsterne dufter, Skovbunden damper, og Taagen hænger tæt over Granerne. Det er Søndag. Over de vædeglinsende Marker ligger Helligdagens Fred fortættet af den silende Regn. Ingen Mennesker at se noget Steds.
Kan flyttes, naar dette sker i Tide. Formeres ved Stikning og Deling, og kan trives næsten alle Steder, idet de dog foretrækker Sol og let Jord. De nævnte Nelliker dufter. Lyserøde Blomster i Maj. Bekendt Staude til almindeligt Brug, dog paa Grund af sit haveagtige Udseende ikke til naturlig Plantning. Lader sig drive tidlig i Blomst. Rosa. Juli.
Kun de store, brogede Sommerfugle er det, og Fuglene, der synger, og Blomsterne, der dufter. Man gaar og gaar og bliver ved at gaa. Først nu straaler Paradiset i sin fulde Glans; Kundskabsfrugten er nydt, Øjet er blevet aabnet for dets Dejlighed.
-Velbekomme til Maden, sagde de og gik videre. -Skaal, Huus, god Fornøjelse. -Tak, Fru Bai. -Det styrkede, sagde Bai. De var paa Vognen igen. Men hed er hun, hva' Marie? -Ja, sagde Marie, hun glinsede. Hed er 'en. -Nu naar vi snart Skoven, sagde Huus. De kørte frem. Derude laa Skovkanten, blaasvøbt i Varmen. -Mærk, hvor Granerne dufter, sagde Katinka.