United States or Barbados ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saa sagde Frøken Rosenfeld til Kandidat Feddersen, til hvem hun ellers næsten aldrig talte, med en sagte, ligesom ærbødig Stemme, og tog sig langsomt hen over Panden: -Hvor det dog var skønt. De sad alle tavse, som om de endnu ventede. Men Lynene blev blegere over Markerne og Drønene døde hen. Det var som en kvægende Kølighed slog op af al Jorden, og Regnen stilnede.

Duften fra Lindene løste og løftede sig under den dugvaade Kølighed; steg op imod dem. Marie bøiede Hovedet frem: -Hvor det dufter, sagde hun. Hvor her er smukt. Hun støttede Ansigtet mod Vinduessprossen og stirrede ud i Haven. Hun mærkede, at Erik bøiede sig dybere ned over hende, og hun følte hans Aande over sin Kind. Hun skælvede men flyttede sig ikke. Erik aandede knap.

I det hele taget viste man mig lige saa megen Opmærksomhed og Sympati, som man havde vist mig Kølighed før. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde tænke om det, men jeg tøede imidlertid op i mindre end en halv Time og glemte fuldstændig mit daarlige Humør. Næste Dag var jeg saa meget stærkere, at jeg kunde tilbringe den største Del af Tiden i Haven.

Jeg havde ikke været der mere end ti Minutter, da min Vært traadte ind og uden videre Indledning eller Spor af Høflighed anmodede mig om at afgøre min Regning samme Dag. Da jeg var ganske ude af Stand til at opfylde hans Anmodning, var jeg nødt til at sige ham det, og da han forlod Værelset, var der en afgjort ubehagelig Kølighed i hans Væsen. Jeg sad længe fordybet i ubehagelige Tanker.

»Det tror jeg ikkeCarman saa ned i Gulvet. »Det er for Resten grinagtigt at male et Værelse med saadan kridhvide Vægge, hvadDetektiven betragtede ham forskende. »Hun vilde have det. Det gav saadan Kølighed. Er De saa snart færdig med deres Undersøgelser?« »Ligestraks, kære, tag det med Ro! Blot jeg endnu maa se Værelset, hvor Skrinet med Ægteskabsløftet og Juvelerne staar.« »Ja a?

-Ja, ja, sagde Hans Højhed, som von Kurth siger en oprørsk Person ... Hendes Højhed blot smilede. De gik videre ud paa Trappen i det fri. Det havde regnet, og der faldt endnu nogle enkelte, store Draaber paa Stenene. Den friske Kølighed slog ned fra Parkens Træer. -Aa, det har regnet, sagde Maria Carolina. Hun følte et Velbehag under den frie Himmel. -Slaa dog Vognen ned, sagde hun.