United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men hvor længe vilde det vare; hvis Hjælpen ikke snart kom, saa. Hvor blev den Hjælp dog af. Den kunde have været her for længe siden, for lang, lang Tid siden. Hvor længe havde han siddet her, sikkert i Timevis. Men det var jo uforsvarligt at lade ham sidde her og vente ved Siden af en døende. Han lyttede. Nej, der hørtes intet andet end Stormen og Regnen.

Saa tav Fru Berg og Tine lidt igen og arbejdede begge stille under Traeerne: -Hvor dog Skoven holdt sig, saa gron den stod. -Det kom af Regnen, den megen Regn i Sommer. -Ja. Men huskede Tine ifjor de lod begge Haekletojet synke og saa ud mod det brunlige Skovbryn da den var gul i September. De blev ved at tale om Skoven: naar de havde vaeret her sidste Gang det Aar og det .

Hun følte sig som nyfødt herinde, alene med Huus i Stilheden, under den faldende Regn. -De spiller ikke, sagde hun. -Nej for Regnen.... De hørte begge efter Regnens Fald. -Den Støj, der dog var, sagde hun. Katinka vilde helst være blevet siddende der, stille, og have lyttet efter Regnen. Men hun rejste sig dog: Er det Italien, sagde hun. -Han sagde det.

Da det blev uudholdeligt, var vi hen paa Aftenen nogle Par, der svigtede det officielle Lokale for at søge et bedre ude i Byen. Det var ravende mørkt, og Regnen smeldede ned.

Qvam blev pludselig bevæget og sagde noget sagtere: -Men Livet skal dog leves. -Ja, sagde Herren fra "A": af dem, de ikke spærrer inde. -Lad mig saa sige Farvel, sagde han og aabnede Døren. Udenfor var Plejemoder Koch fra Kvinderne kommen ind for at hente Dr. Qvam. Ida stod paa samme Sted, ved Døren, lænet til en Væg. Det flammede Haar var opløst af Regnen.

Det er den haardeste og stædigste af alle Vindene, Sydvesten, der nu kommer brølende ude fra Davisstrædet. I eet Nu er Taagen inde. De sidste Solglimt forsvinder ind over Indlandsisen, der længe lyser solbeskinnet gennem Taagen. Men snart styrter Regnen ned.

Ude paa Brostenene laa han midt i Regnen og strakte sine Hænder mod Himlen. Jeg forsikrer dig for, jeg blev saa bange, at jeg ikke turde gaa ind til de andre igen. Det var første Gang i mit Liv, jeg saa en voksen Mand bede. Om Morgenen, da han skulde gaa igen, kaldte min Mor ham ind i Køkkenet og gav ham en Pakke Mad med. Omhyggeligt pillede han alt Paalæget af og gav hende det tilbage igen.

De bar heller ikke mer, mens de sled, rimelige Ejendele, men de slaebte kun bevidstlose, hvad Skraekken havde givet dem i Haenderne. Born bar Husgeraad uden Vaerd, gamle Kvinder holdt krampagtigt som en Skat sprukne Spejle, hvor Regnen, der strommede, udviskede Billedet af deres forfaerdede Ansigt.

Saa løb Mathilde lige paa Marie Pige i Gangen: -Men er Fru Mathilde her? Marie Pige kaldte aldrig sit Herskab andet end Fru Mathilde. -Ja-a, sagde Mathilde, der saa, naar hun blev greben, strax blev aldeles forfjamsket jeg vilde kun føle, om min Kaabe ... var vaad endnu efter Regnen.

Eftermiddagssolen straalede med fuldt Lys ind paa Klipperne, men ud over dem havde en mørk Sky skudt sig frem, og Regnen begyndte nu pludselig at falde med saa store Draaber, at dens uveirsagtige Karakter ikke lod sig miskjende, og vi vare nødte til at skynde os over de smaa kratbevoxede Banker til Bruddets Smedie.