United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Born og Kvinder og Maend, bukkende sig for Storm og Regn, der piskede deres Ansigter, foleslose naar de blot kom frem, kun frem. De skubbede sig forbi Kanoner og stonnende Dyr, forbi Saarede, der jamrede i Vogne uden Halm, forbi forladte Born, der skreg ved Vejkanten, og de saa dem ikke, fordi de ikke var deres . Og selv deres Klager var dode.
Mens Modre, med Born ved deres Knae, kun blev ved at graede stille.
Men Sangen tog paa igen hojt i den foraarsfriske Luft mens Folk og Born lob ud fra Gaarde og Huse med bare Hoveder og med svingede Huer: Nu skal vi nok atter med Projseren slaas, han skal ikke finde os bange; vi har jo dog viist, vi tor byde ham Trods, skont vi vare Faa mod saa Mange. Men heller en Kamp med et aabent Visir, end Raenker i Lon og en Kamp paa Papir.
Men vore Haender vi Born var vel angst over denne uvante Sorg og trak i hende og spurgte strog hun bort, som smertede det hende, at de berorte blot hendes Kjole. Det Billed-Minde var min Barndoms forste. Jeg tror, det andet maa skrive sig fra omtrent et Aar senere. Med min Moder gik vi min Soster og jeg ilsomt, saa jeg knap kunde folge, hen ad en Vej og over en Mark.
Ane sad, mens de to Born kravlede paa Gulvet, foran Bordet og ordnede mange Kobberskillinger i Kraemmerhuse. -Naa, sagde Tine, det er Fortjenesten? -Ja, sagde Ane, Gud ske Tak det er Ollet. Tine slog Haanden ned i de mange fedtede Monter. -Det klodser da, Ane, sagde hun glad og vendte sig mod Ruden: -Men Luft maa her ind.
En af dens store Laeger efterlod mig Fortaellingen om alle dens Vildfarelser og dens Sygdomme: Han vilde tvinde til Belaering sine Traade i Slaegtshistorien. Min Slaegt i mig skrev vel i min Ungdom meget meget. Men ogsaa du, Mo'er, skrev dit . Stella Hoeg og Nina og Froken Agnes og Fru Katinka det er dit Blod. Deres Skikkelser er dig og dig alene. De er Born af din Glaede og Born af din Sorg.
Nogle bad om blot at maatte sidde et Ojeblik, en halv Time og de satte sig, med Born i deres Arme, paa Loftstrappen, i Bryggersgangen paa det bare Gulv, og faldt i Sovn det Nu, hvor de satte sig. Der var ingen ubesat Plet mer og ikke en Krog at finde. En Syg blev lagt i Pigernes Seng. Inde i Stuerne begyndte de Forkomne at "to op" og de vaagnede til Besindelse.
Hun huskede Vintermorgnerne, naar alle "Faers Born" korn til Skole i Morke og Moder trillede dem ud af det meget Toj Trine og Lars Erik's Lene inde i Sovekamret, mens Tine saa forundret til fra Sengen. Og saa sang de Morgensangen, mens hun fik Kaffe paa Dynen.
Tre Maend laa, da Tine kom, i Gangen under et Par udbredte Kapper, og et Par vildfarne Born var faldet i Sovn paa Loftstrappen, indsvobte i et Sjal. Ingen Dor var lukket, og Snavset, som var fort ind af hundrede Vejfarne, var storknet paa alle Taerskler. I Dagligstuekakkelovnen taendte to Fremmede Ild.
Dagens Ord