United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men saa en Dag ilede Folkets bedste Maend forud for Folkets Tvivl, og nu er Stunden naaet, den Stund, som disse Maend har villet . Ja og Praesten loftede Rosten, mens det gav ligesom et pludseligt Saet gennem alle de Maend, der lyttede. Skulder ved Skulder vi har deres Ord derfor, som de "med velberaad Hu" have villet. Ti Danmarks Hjertesag de vidste det den maatte faegtes ud.
Hun bar forsigtig Lyset over Loftet for den spredte Halms Skyld og hun var inde. Hun saa paa alt, paa Gardinerne, der var blevet skidne og graa, paa Gulvet, der var slidt af de mange Fodder, og sin Seng, hvor fremmede Maend havde ligget. Her havde hun levet hele sit Liv. Hun blev siddende stille paa Kanten af sin Seng foran det braendende Lys.
Born og Kvinder og Maend, bukkende sig for Storm og Regn, der piskede deres Ansigter, foleslose naar de blot kom frem, kun frem. De skubbede sig forbi Kanoner og stonnende Dyr, forbi Saarede, der jamrede i Vogne uden Halm, forbi forladte Born, der skreg ved Vejkanten, og de saa dem ikke, fordi de ikke var deres . Og selv deres Klager var dode.
Tre Maend laa, da Tine kom, i Gangen under et Par udbredte Kapper, og et Par vildfarne Born var faldet i Sovn paa Loftstrappen, indsvobte i et Sjal. Ingen Dor var lukket, og Snavset, som var fort ind af hundrede Vejfarne, var storknet paa alle Taerskler. I Dagligstuekakkelovnen taendte to Fremmede Ild.
Det Land endnu er skont, thi blaa sig Soen baelter, og Lovet staar saa gront, og aedle Kvinder, skonne Moer og Maend og raske Svende bebo de danske Oer. -Den Sorte? er det hendes Bro'er? spurgte Madam Bolling. -Ja ... Saa' du Skovrideren, at han nikkede? sagde Tine, som lod Sytojet ligge i sit Skod.
Rundtom paa alle Hojder stod i den strommende Regn Maend og Kvinder som Stotter, mens de Flygtendes Tog som en stigende Flod bredte sig ud over Vej og over Sti som en ustanselig Jammer.
Officerens Stemme var saert tydelig og han saa frem for sig, mod Skanserne. Bispen taug lidt; hans Mund skaelvede en Smule. Saa sagde han; -Ja, de Maend er sig i Sandhed deres Ansvar bevidste. Nogen Tid stod de tause. Solen var sin Nedgang naer. Den sank i et luende Rodt, som havde den kolde Himmel opsuget alt Jordens Blod. Saa vendte de sig og uden flere Ord gik de hen mellem Gravene.
Dagens Ord