United States or Malta ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Aa, det er vel Borgestuedoren, svarte Tine og blev med et for et Ojeblik forvirret. Det altid ligesom puslede, ud og ind, hen paa Aftenen, henne i Bryggerset, hvor Maren havde sit Paulun. De stod et Ojeblik endnu tause i det dybe Morke. -Godnat, sagde Berg saa og rakte frem efter hendes Haand. -Godnat. Tine gik ind, hun sad paa sin Seng endnu, da det rorte ved hendes Dor.

-Nej Tak, min Pige, vi lober Storm i Morke, raabte Tinka og lob. Ude ved Havehojen sprang Lovenhjelm over Gaerdet for at folge. ... To Gange gik Berg som i Tanker rundt om sine Laenger iaften. Natten var stille. Kun en enkelt Gang rullede fjernt et enligt Dron tungt gennem Luften. Fjenden var vaagen. Alle Veje var fulde af Regimenter, der sang.

Jeg saa pludselig Steder og Ansigter og Personer med Gestus og Lader og horte Lyd og Tonefald og fornam som Luften selv. Jeg erobrede og det mod min Vilje, ti jeg onskede jo helt at tilhore en ganske anden Sfaere, Luft og Plan ligesom fra et Morke, der langsomt lettede og veg, hele mit forste Hjem tilbage.

Ude fra Bryggerset blev Maren ved at synge, saa det lod skingert ud i den morke Gaard: Og derfor graeder Mand og Kvinde, derfor er Glaedens Dor nu lukt; Taknemlighedens Hjaerter binde en Krans, som blomstre skal saa smukt Thi Mindet aldrig slettes ud om Danmarks Fred'rik, nu hos Gud! Tine sad med foldede Haender i sit Skod, mens Ajax og Hektor laa med store Ojne paa Gulvtaeppet ved hendes Fodder.

... "Snart taendtes der Lygter og Fakler, som lyste paa Kongens sidste Rejse, og Beboerne langs Vejen kappedes om at vise den Hedengangne den sidste AEre. Klokkerne ringede fra alle Taarne, og hver Gaard og hvert Hus til det fattigste havde Lys i alle Ruder. Paa mange Steder havde i den morke Nat samlet sig Grupper af tause Tilskuere...."

Hun huskede Vintermorgnerne, naar alle "Faers Born" korn til Skole i Morke og Moder trillede dem ud af det meget Toj Trine og Lars Erik's Lene inde i Sovekamret, mens Tine saa forundret til fra Sengen. Og saa sang de Morgensangen, mens hun fik Kaffe paa Dynen.

Berg ventede i Gangen med Lygten. Det var blevet sent, han vilde selv folge Tine hjem. De gik henad Vejen, hvor Huse og Gaarde laa som taettere Skygger i det stille Morke. Hundene vaagnede kun halvt og sendte en sovnig Knurren efter dem. Berg loftede Lygten for at finde den torreste Vej i Solet.

-Natten vil blive haard, sagde han og pegede i Retning af Skanserne. -Ja, haard, sagde Berg. Kanonernes Bulder sang gennem Nattens Morke, saa det gav dumpe Genlyd i Jorden, og Trappen sitrede under dem, hvor de stod. -Og heller ikke Sovnen er kvaegende, sagde han langsomt. Berg svarede ikke.

Lampen braendte roligt paa det tomme Bord, og Dorene til de andre Stuer, der stod aabne, laa som tre stille og morke Gab ind mod det forladte Rum. -Sybordet har hun med sig, sagde Sofie. -Ja, sukkede Tine. Pladsen paa Forhojningen var tom. -Og saa Billederne, sagde Sofie og pegede. Rundt om Spejlet gloede de lyse Pletter paa Tapetet frem. Maerker af Portraetterne, der var tagne ned.

Vejene laa som morke Sumpe og de afbraendte Huses svaertede Mure gabede op imod dem. Bag Skoven stod Ronhaves Brandsojle op som et Sorgebaal, der naaede Himlen. Signalerne begyndte at lyde og de klang magtlose mod Kanonernes Brag. Skanserne kastede Rogen tyk ind over Landet, som vilde de indhylle det i Nat.