United States or Luxembourg ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun horte ikke, hvad han sagde, mens han gik paa Stien bag hende; heller ikke hans Stemme naaede hende laenger. Hendes forvildede Tanker taenkte kun et: han elsker ikke mer. Og Sjael og Legeme folte kun en Smerte: Gyset fra inat. Fuglene sang over Engen; alle Buskes klaebrige Knopper lyste i Udspring i Solen. Lidt efter lidt var Berg traet holdt op med at tale; han fik jo intet Svar.

Han var altid saa bange for Ild og Lys med de mange Mennesker, og han kom fra en Vandring rundt om sine Lader. De stod et Ojeblik sammen paa Trappen. Natten var mork, saa de kun som Skygger saa Gaardens Laenger, og alting var stille; kun et Kreatur skrabede i sin Baas. Saa lod der ligesom en Puslen henne ved Bryggersets Dor. -Hvad er det? spurgte Berg, som foer han let sammen.

Hun lo lidt, til han pludselig rejste sig og begyndte at gaa frem og tilbage, laenger henne i Morket, med et paany greben af Tanken, han ikke turde tale om ikke til nogen, og som pinte ham bestandig; Tanken om "Ilden", om "naar det kom" og hvordan det vilde blive, naar det kom: -Naar mon det dog bryder los? sagde han og blev ved at gaa.

-Aa, er'et da Dommens Dag? jamrede Sofie og hun kastede sig over Sengen: aa, den treenige Gud aa, den treenige Gud! Tine gik og kaldte igen: -Maren, Maren! Ingen svarede. Men pludselig satte Maren frem fra Bryggerset, som et anskudt Dyr, frem over Gaarden, som stod alle Laenger i Brand, ud, hvor Lars Avlskarl var og Anders Husmand var. Ogsaa de var lobet bort.

Den Dag op paa Formiddagen begyndte Kanonaden fra Broager. Roen var brudt. Kanonerne god deres dybe, forfaerdende Lyd hen i den bolgende Luft, Time paa Time, mens Vejen genlod bestandig af Marcherendes Trin, Ordonnantserne jog og foer paa halvdode Heste: to Gange var der blaest Allarm i et Dogn. Alle Laenger i Skovridergaarden sitrede nu og da Gulv og Vaegge som var de febersyge Levende.

Majoren, der kom ind, kildede i Forbigaaende Tine gammelmandsmaessig ned under Hagen, hans gamle Fingre naaede ikke laenger: -Det er det blote Als, sagde han, det blote Als og gik ind til Bordet, mens Tine raabte paa Sofie, der stadig blev i Sergeantlokalet. -Det er ikke saadan at slippe for de Krigere, sagde hun, da hun endelig kom og gik ind med Maden.

-Nej Tak, min Pige, vi lober Storm i Morke, raabte Tinka og lob. Ude ved Havehojen sprang Lovenhjelm over Gaerdet for at folge. ... To Gange gik Berg som i Tanker rundt om sine Laenger iaften. Natten var stille. Kun en enkelt Gang rullede fjernt et enligt Dron tungt gennem Luften. Fjenden var vaagen. Alle Veje var fulde af Regimenter, der sang.

Baronen var faret tilvogns ved det forste Gry. Nu var der ikke en Gang Stoj i det store, tomme Hus, og ingen Faerden laenger. Tine holdt det ikke ud, hun gik hjem. Der tog Madam Bolling Tiden iagt og havde alle sine Gulvspande fremme. To Husmandskoner skurede med Sand og de bare Haender. Tine tog i med med opbundet Skort.

Hun gik Skovriderens Runde nu, naar han ikke var hjemme. Det var dog tryggere for ham, naar han vidste det, at hun passede paa. I Gangen sad Lieutenanten og drev endnu. Tine gik med Lygten rundt om alle Laenger. Inde var der stille allevegne. Men i Jorden gav det smaa Ryk under Kanonernes Lyd. Ved Leddet kom en Skikkelse imod hende.

-Aa, Tine, skal vi nu ogsaa gaa og vaere vrede paa hinanden, sagde hun, skal vi nu ogsaa vaere vrede paa hinanden.... -Nej, Mo'er, nej Tine rev sig los men nu er det jo silde ... Godnat. Hun talte i den samme utaalmodige eller forpinte Tone som om Morgenen og Doren slog til. Hun var borte. Madam Bolling vendte tilbage. Hun kom ikke laenger end til Stolen ved Doren.