United States or Trinidad and Tobago ? Vote for the TOP Country of the Week !
Deres Hatte var store og flade og lignede dem, jeg senere har set i Spanien, saa deres Ansigter laa i Skygge, men jeg kunde se deres Øjne glimte. Med den blege Maane bag dem og deres lange sorte Skygger foran dem, var det netop saadanne Fyre, man kunde vente at møde om Natten ved Abbedens Bænk. Kejseren var standset, og ogsaa de to Fremmede stoppede op nogle faa Skridt fra os.
Moderen kom hjem, ind over Gaarden og op i sin Stue. Det var halvlyst og alle Døre stod aabne. -Maren, Maren, raabte hun gennem Huset. Men ingen svarede. Kun Mariehønsene sang fra Bryggerset og ved Ovnen. Moderen aabnede Bryggersets Dør. -Maren, Maren, raabte hun ud over Gaarden. Hun saá kun et Par Skygger, der flygtede ned imod Dammen. Hun lukkede Døren og hun gik langsomt ind.
Længe staar hun og ser sig omkring, skygger med Haanden for Øjnene og drejer sig rundt mod alle Verdens Hjørner. Alt er roligt. Kun en enlig Spinder er drattet ud af sit Net og hænger langs et Græsstraa og svajer. Stadig lytter hun.
Berg ventede i Gangen med Lygten. Det var blevet sent, han vilde selv folge Tine hjem. De gik henad Vejen, hvor Huse og Gaarde laa som taettere Skygger i det stille Morke. Hundene vaagnede kun halvt og sendte en sovnig Knurren efter dem. Berg loftede Lygten for at finde den torreste Vej i Solet.
Men Ida blot stønnede. -Og saá telegraferede vi, hviskede Sofie igen. -Ida saá som et Par Skygger Frøken Sørensen, der kom med to Sølvstager, og Jomfru Thøgersen, der bragte en Dug. -Aa, sagde Sofie, der begyndte at ryste: det er til det sidste Maaltid. Og hun satte sig paa en Stol. -Vi venter Pastoren, hviskede Frøken Sørensen, og de to blev ved at liste omkring med saa mange Ting.
En ung Soldat vilde have taget det for Træernes Skygger, men jeg saa godt, at det var en Afdeling Husarer, og hvorhen jeg end vendte mig, syntes Døden mig vis. Jeg havde altsaa Dragonerne bagved mig og Husarerne foran mig. Aldrig siden Moskwa havde jeg været i en saadan Knibe. Men for mit Korps' Ære vilde jeg hellere lade mig hugge ned af det lette Kavalleri end af det svære.
Jo William tænkte dog undertiden paa den store Kirke med de store Skygger og de berømmelige Grave. Han tænkte derpaa med en dyb Bitterhed, han ikke selv forstod, overvældet af den besynderlige Følelse af Skarn, som de føler, i hvis Slægt Sindssygen raser. Han syntes, han maatte slaa Øjnene ned for sin berømmelige Slægt nu, da dette var hændet.
Han blev staaende nogle Øieblikke med Ryggen imod hende, saa vendte han sig: -Se, sagde han. Der var ganske mørkt paa denne Kant af Haven. Men ude i Dunkelheden saa man de store Busketter rage med deres Skygger op mod Himlen, og fra Alléens Træer steg Kastanieduften op fra Mørket. Ellen reiste sig, og de saa begge ud; begge skælvede ved det samme Minde.
I saa Tilfælde vilde de naturligvis mistænke os for et Forsøg paa at overliste dem, og de kunde saa komme, naar det skulde være. Solen sank lavere og lavere ned bag Højen, til den til sidst helt forsvandt. Klipperne kastede lange Skygger over Vandet, Aftenvinden blæste op og hylede mellem Klipperne, men endnu var der intet Spor af Ryttere paa den modsatte Bred.
Henrik Scharling. Til mine Kjære i Hjemmet! Ombord paa Nilfloden, i Februar 1861. Dagen nu svinder, og Solen nedglider Hisset bag Palmernes skyggende Hang, Nilfloden vugger mod Baadens Sider, Mumler saa tyst en underlig Sang. Snart paa Ægyptens Nathimmel funkle Tusinde Stjerner i underfuld Pragt, Aftenens Skygger, de tause og dunkle, Over den speilklare Flod har sig lagt.