United States or Sweden ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ida tog hende i Haanden og, da de var gaaet et lille Stykke, kom Herredsfogedens Ingeborg og tog Schrøders anden Haand: -Se, sagde Foged-Barnet til Schrøder, jeg har Broncesko. Men Skovriderens Drenge gik og klaskede Kroens Pigebarn bagi, for de kom sidst. Lidt efter legede de Enke nede ved Dammen.

Hun kom ned af Stigen og fik Skoene paa sig med et Klask: Det er grueligt med den Varme om Benene, sagde hun. Schrøder havde det med Varme allevegne, og fra den første Junidag var hun evig paa Vej gennem Haven med et Lagen; hun badede i Dammen: Der er ingenting paa Jorden som Vand, sagde hun. -Naa, i Guds Navn, hun saá til Gardinerne: saa hænger vi op inat.

Nej, naturligvis skal Du blive hjemme, nikkede Herredsfuldmægtigen Jeg skal nok bringe en Hilsen fra Dig. Men en Krans maa vi da sende, Far! mente Fru Thora. Ja, det maa vi vel ... Ja, det maa vi! Aa nej, Mor, se dog de to der, hvor er de søde! Jørgen smed Resten af Brødet ud i Dammen og gav sig til at løbe efter et Par brogede Sommerfugle, der boltrende sig om hinanden fløj hen over Grønsværet.

Med Blikket mod det lille Lysthus gled hun ned i Dyndet. ... Nu var Dammen rolig. Dagen kom. Madam Bolling var vaagnet; Bolling havde sovet saa roligt og laa saa godt endnu. Hos Tine var der ogsaa stille. Madam Bolling hvilte selv et Kvarterstid til, for hun bankede med en Stok i Loftet for at vaekke Tine. Men der blev ikke svaret Madam Bolling stod op. Tine kunde nok traenge til Sovnen.

De gik henad Stien ind i Skoven. Dammen var en Mosesø lidt inde; Træerne strakte store Kroner ud over det mørke Vand. De havde ikke talt paa Vejen. Nu sad de paa en Bænk foran Søen ved Siden af hinanden. -Nej, sagde Huus, jeg har aldrig faaet talt om det. Katinka saa' tavs ud over Vandet. -Det var min Mo'er, sagde han, som saa gerne saa' det ... For Fremtidens Skyld. -Ja, sagde Katinka.

Se her! ... han viste hende et Stykke Brød, som han tog op af Lommen paa sin Frakke Jeg gaar sommetider herned alene, naar jeg ikke kan falde i Søvn. Nede foran Dammen smuldrede de Brødet og kastede det ud. Og Fiskene skød op gennem det sorte Vand og lyste som Sølvglimt i Maaneskinnet. Hvor det er smukt! sagde Rositta.

De saa Dammen og Lysthuset med de hvide Sojler, hvor Rosernes Ranker hang nogne ned og de taenkte det samme. Gennem Laagen i Buxbomhaekken kom de ud til Laengen. Fra Dagligstuen lod Klaveret med en Vise, Sofie, der fjasede i den halvaabne Vaskehusdor, rykkede vaek fra sin Sergeant.

-Jo, det var det bedste for os begge to enten han eller jeg ... tog afsted. Og de taler for tusinde Gang om det evige Tema. Det var en Dag i Midten af Vinteren. Agnes Linde og Kapellanen kom forbi fra Dammen, hvor de løb paa Skøjter, og saa skulde Kapellanen ind med et Brev og faldt i Snak med Bai. Agnes kom ind i Dagligstuen med Skøjterne paa Armen.

Drengen saa ikke til ham; men spejdede ufravendt frem over Dammen: Jeg er Napoleon den første, der staar paa Alperne og ser ud over Middelhavet! sagde han. Isidor tog til Hatten: Tillader Deres Majestæt, at jeg fodrer Kar... Delfinerne ? Povl slog naadigt ud med Haanden: Værsaaartig, min Herre! sagde han.

Bag efter var hun bange for Ørentvistene, saa hun klædte sig af lige til Skindet. Ogsaa Høsttiden gik og Septembers stille og hvide Dage kom, og Haven laa lysende og ganske tyst, og ingen Myg en Gang summede over Dammen. Moderen sad mest paa den hvide Trappe og lod sig bage af Solen, mens Tine syslede i Haven ved hendes Fod.