United States or Egypt ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ida tog hende i Haanden og, da de var gaaet et lille Stykke, kom Herredsfogedens Ingeborg og tog Schrøders anden Haand: -Se, sagde Foged-Barnet til Schrøder, jeg har Broncesko. Men Skovriderens Drenge gik og klaskede Kroens Pigebarn bagi, for de kom sidst. Lidt efter legede de Enke nede ved Dammen.
Nede paa Pladsen slog Kroens Karle Kegler, og Kortspillernes Stemmer lod ud i Aftenen. Madam Bolling kom fra Kirkegaarden nu, mens Klokkerne ringede. Hun havde vaeret inde om at se til Forstraadens Grav. Det var ogsaa en Guds Skaendsel, saa Ringerens holdt den allerede; nu havde hun da plantet en Levkoj ved Korset i det mindste.
Oppe i Kroens Gaard skreg Madam Henrichsen paa sine flygtede Piger, mens Aftenklokkerne begyndte at ringe. Paa Pladsen rog Soldaterne deres Piber i Solen. Officererne laa i aabnede Vinduer baade i Kroen og Skolen. Tine fik Bolling ned ad Trappen og stottede ham, mens han orkede ned forbi Laengen.
Staerene kom i alle Skolens Kasser og endelig Storkene, Kroens Stork ret paa Gavlen. Drenge og Piger sang til den i Frikvarteret, i store Kredse, mange Dage. Hver Mand, der skulde til Kros eller til Kirke, gav sit Besyv med om Storken. Der var Tegn og Maerker og Varsler at tage af, om den floj hojt eller om den floj lavt og naar den gik i Mose baade for Somren og Saeden og for Regn for Skt. Hans.
Smaapigerne sad, stivede, paa Rad. Kroens to sad ved Enden af Bordet i skotsktærnede Vinterkjoler og med Ørenringe, mens de alle drak og spiste. Fru Brandt, der gik omkring, i hvidt Sjal, og skænkede, sagde: -Ingeborg har vist ingenting? Ingeborg var Herredsfogedens Eneste og havde filerede Halvhandsker med graa Sløjfer. Man hørte ikke et Kny.
Hun lob helt frem forbi Vognene, op forbi Krolaengen, og raabte hojt ind mellem Sojlerne med sin klare Stemme: -Vand og Glas herud, Tinka! Vand og Glas! Tinka lob ud, og alle Kroens Piger kom i Trit. Af Spande oste de Vand i Glas og Kopper. Tine "rettede" og Tine hjalp. Madam Bolling kom ogsaa ned, med Saft og Vand i et Par Skaaler.
-Sofie, sagde Fru Brandt, der saá ned over det stille Bord: der er ikke noget dernede; som gjaldt det kun om at fylde i dem. -Nej, Tak, sagde Ingeborg, hvem Fru Brandt bød igen: vi spiser til Middag saa sent. Kroens to havde vendt Overkopperne.
Som en Sten, der kastes i Vand, sender Skolens Skaebner Donninger frem over Pladsen baade til Kroen og til Smedjen, og deres Begivenheder atter Donninger tilbage, saa for at forstaa Skolens Liv maa Kroens og Smedjens vel med.
Naar hun horte den unge Praest i Kirken, sad Tine gemt bag Orgelet og graed som et sprukket Kar, saalaenge han var paa Praedikestolen. Hun havde nu i det Hele svaert nemt tilvands i denne Sommer, og det tog hende og kom over hende, alting, som en Bedrovelighed saa Kroens Katinka lo hende ud, saa det klukkede.
Kortspillerne var langsomt gaaet hjem, og Kroens Karle hviskede sagte paa Baenken, mens begge Madammer sad i de hvide, opsatte Kapper foran deres Dore og strikkede tause. Tine kunde ikke mere se og satte sig ved Vinduet Aftenen var kolig og fuld af Dug. Blomsternes Duft steg op fra Kirkegaard og Have.
Dagens Ord