United States or Somalia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun bragte Praestekjolen ud til den ventende Vogn, men Koretojet kunde ikke komme frem. Det var intet Tog mer, det var blevet en kaempende Stimmel mellem Kroen og Skolen. Vognene sank i det fodhoje Mudder og Hestene stansede skaelvende og blindede. Familjevis kaempede Menneskene sig frem.
-Saa skulde de lege, gentog han til Konen. -Men der er maaske nogle af Børnene, der vil ha'e mere, svarede Fru Brandt. -Nej, sagde den ældste fra Kroen kort, bag Overkoppen, afgørende det for alle. -Men saa skal I lege, blev Faderen ved i samme Tone, han vidste ikke, hvad de skulde lege.
Der maatte ingen komme ind til Katinka. Han skulde have fuldstændig Ro. Madam Madsen fra Kroen kendte den Historie. Men man ku' vel muntre hende, sku' hun tro, saa hun ikke laa der og gned Øjnene i Mørke. Madam Madsen kom ind til Sengen. Der var mørkt med nedrullede Gardiner. Hvem er det, sagde Katinka fra Puderne. -Det er mig, sagde Madam Madsen. -Madam Kromadsen.
Jeg vil yderligere bemærke, at skulde jeg nogen Sinde komme i en Situation som den, jeg foregav var til Stede i Kroen i Lobenstein, skulde jeg aldrig ønske at møde en prægtigere Beskytter og en ærligere Gentleman end Oberst Etienne Gerard.
-Ja, sagde han og beholdt hendes rystende Haand det har vaeret en lykkelig Dag. Hun taug et Ojeblik, hun kunde ikke tale. Saa sagde hun mildt og sagte: -Hvor Fruen vil blive glad Berg stod lidt: -Hvor De er god, sagde han. Og han slap hendes Haender. Tine vidste ikke, at Taarerne lob ned ad hendes Kinder. ... Baronen var i Kroen for at kobe Rom tit Punschen.
Det laa ellers ikke til Frøken Stine at stjæle, men af Kagerne stjal hun i ubevogtede Øjeblikke. Kunde hun ikke det, købte hun Sukkerkringler i Kroen. Det gik til Musehalerne. Der var jo altid én, der var færdig med et Stykke Linned.
Han vendte om og gik hjem til Kroen gennem Aftenens milde Luft. Næste Formiddag stod Mikkel paa samme Sted og gik igen. Han kom tilbage over Middag, men denne Gang nærmede han sig Gaarden mere. Tilsidst stod han paa Vejen ligefor Porten uden at kunne gaa ind. Gaarden holdt fuld af Stadsvogne, fra Indhuset lød Fest og Halløj.
En og anden stillede sig hen nogle Minuter og saa til den fremmede, der sad udenfor Kroen; de kunde blive enige om, at han nok saa grumme ringe ud. Snart drog alle Byens Folk, gamle og unge, op til Kirken, hvor Gildet skulde staa. Spillemanden gik i Spidsen.
Tine og Katinka kom op om Kroen Arm i Arm de gik til Praesten sammen nu ; de sang, mens de lob hen over Sand og Buxbom. Aarene gik. Helg og Sogn og Hostens Tid Uge paa Uge, fra Sondag til Sondag. I Degnegaarden skiftedes de til at gaa i Kirke nu, Moderen og Tine; en maatte jo blive ved Huset; Pastoren skulde have sin ordentlige Kaffe efter Tjenesten.
Det var som saa han Gaarden deroppe paa Brinken med den skæve Abild hældende over Taget. De bitre Søer gik vel endnu ind paa Sandet nedenfor som den Martsdag, han sidst vendte sig og saa det fra Hesteryggen. Axel sov godt den Nat i Kroen. Men en Gang vaagnede han pludselig, Kirstens Ansigt havde været lige over hans, hendes Læber ikke en Tomme fra hans Mund. Sigrid! hviskede han og sov.
Dagens Ord