United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ja det er Gammen :|: At leve sammen :|: Hvor Arneflammen :|: Er Kærlighed. :|: -Naa naa naa, Svoger, de to Fodposer støttede Bai, som hulkede. Sangen døde hen. Der var stille, ingen Lyd; ingen Vind over de blottede Hoveder. Tungt faldt Sandet fra gamle Lindes rystende Hænder. Fadervor du, som er i Himlen. Det var forbi.

Ja, her ligger mange fremmede Søfolk her paa Skagens to Kirkegaarde, grumme mange, og Navn og Hjemsted har man jo int vidst paa ret mange af dem, tit kommer de ukendelige i Land, Kødet er væk. Ingensteds hen skriver man om dem, ingen lyser efter dem, ned i Jorden eller Sandet, som det er hos os, kommer de med en Guds Bøn og en bitte Smule Salme og saa er de godt forvaret ...

To blaa Have bejler til Kysterne, hvor Sandet er fint, og hvor den magre Græsbund er pikket med lutter runde, brogede Sten. I Landet er en Fjord, der aldrig glemmes, dér staar Solens Støtter. Landets Kyster og Øer viser sig med vidunderlig Ynde i Havet. Fjordene synger, og Sundene er som Porte ind til Overflødighedens Land. Her er alting dybt farvet.

Det syntes mig at maatte være tungt, og derfor sendes denne Bog derhen, hvor dens Spire blev lagt, med en Tak. Kærlighedsgerninger skrives aldrig i Sandet. Mindet om dem gemmes i menneskelige Hjerter. Paris, Marts 93.

Tonen hvori hun talte var stadig let; langs hele Veien saa man som et Hieroglyfbaand af hendes Parasol i Sandet. Bag dem spurgte Grevinden høit: -Og hun Damen hvor er hun nu? Schønaich vendte sig: -Paa Skyen tilvenstre i Orfeus med sin Trofæ: Hjerneskallen. -Forresten tror jeg rigtig nok, sagde Ellen, man maa være meget utaalmodig for at dræbe sig af ulykkelig Kærlighed. De fleste venter ...

Jo, det er sandt! skyndte hun sig saa Om Aftenen kom Grev v. Scheele ridende. Uden at sige et Ord mere gjorde Helmuth omkring og forlod Værelset. Sandet paa Fliserne skreg under hans tunge Støvler, da han gik hen gennem Gangen. I Døren ud til Gaarden stod Tjenerdrengen Julius og dampede velbehageligt paa sin Pibe. Blodet for Baronen til Hovedet med et Stød, saa det næsten sortnede for hans Øjne.

Saa drejede han sig om paa Hælene og gik omtrent en tre Hundrede Fod foran os langs med Dalen. Derpaa vendte han sig om for at se, om vi var tæt bag ved ham, og gik hen imod noget, der saá ud som et Hul i Klippen, og forsvandt dèr. Vi fulgte ham og traf ham saa i en stor Hule, hvor han bøjede sig ned imod Sandet, som om han vilde byde os Velkommen.

Nær ved Bassinet under Palmerne stod Psyche angst for at vække den slumrende Amor ... En Gang imellem gled bag Væksternes Stammer et Silkeslæb forbi paa Sandet; forsvandt igen. En Kvindearm straktes i det rødlige Lys frem for at fange Springvandets kølige Regn ...

Vi er af det Slav, der kommer meget omkring den her lille Pige er ellers Datterdatter til ham, der red ud af Porten lige nu. Hm, naa. En Slægtning af Mikkel. I er kanske kommen for at besøge ham. Saa var det slemt, han just skulde rejse i det samme. Hvorfor snakkede I ikke til ham? Søde Gud nej. Jakob smilede uhyre høvisk og saa ned for sig og gjorde et rundt Spor i Sandet med Kæppen.

Halvnøgne Bebéer væltede rundt i de dybe Hjulspor: eller de rodede i Sandet med Spader og Hakker og lavede Volde og Fæstninger og gravede dybe Kanaler af de smaa stillestaaende Arme af Oceanets Vand, som Floden havde glemt.