United States or United States Minor Outlying Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den gamle Strandfoged, som selv havde faret tilsøs, gik stundesløs til og fra og smaapylrede, hans Søster, som holdt Hus for ham og havde en Søn ude at sejle, var fuld af rørende Omhu for de livløse Søfolk, hun var overanstrængt af Juletravlhed og ikke færdig med Forberedelserne, men maatte nu lade alt i Huset fare for blot at sørge godt for Ligenes Afklædning og Rensning.

De faste Folk forholdt sig dog rolig, medens de for denne Rejse forhyrede Søfolk, Mænd af en mer end tvivlsom Karakter, viste saa tydelige Tegn til aabenbar Opsætsighed, at Kaptajnen maatte frygte et ligefrem Mytteri. Følgelig var der intet andet at gøre end at vende om og sætte Kursen imod Ny Zeeland, som kom i Sigte den 15. Januar.

Nutildags ere hverken Straffene eller de saa slemme, skjøndt man ikke kan fritage dem for en Slags snakkende Paastaaelighed, der kommer ovennævnte Feil temmelig nær. De ere imidlertid nogle af de meest uforfærdede Søfolk i Verden, og ere tidt i mange Aar borte fra Hjemmet i fremmed Fart.

En urimelig dygtig Kaptajn og ellers flink Mand og en afholdt Borger hjemme og ligefrem nobel Familjefar det sagde Styrmanden, og det kunde man ogsaa nok se paa Manden selv, da han var bleven Missen kvit og havde faaet Hovedet rent ... Ja, det er skrækkeligt for kønne Søfolk paa de lange Rejser. En anden én er ovre det #nu#, man er #fast# i Land som godt og vel er! Men Søforklaringen? spørger De.

Men A kan int glemme ham paa Rælingen, som vi int fik med i Baaden ... Der var en anden Gang, at noget lignende hændte mig. Det var en norsk Brig, vi var ude ved med Redningsbaaden, og en af vore Folk, Anton, var sprungen ombord i Vraget for at hjælpe de forkomne Søfolk ned.

Ja, her ligger mange fremmede Søfolk her paa Skagens to Kirkegaarde, grumme mange, og Navn og Hjemsted har man jo int vidst paa ret mange af dem, tit kommer de ukendelige i Land, Kødet er væk. Ingensteds hen skriver man om dem, ingen lyser efter dem, ned i Jorden eller Sandet, som det er hos os, kommer de med en Guds Bøn og en bitte Smule Salme og saa er de godt forvaret ...

Da kom der flydende noget i Vandet mellem Vraget og Baaden, en Bylt Klæder eller en Køjedyne. Nogle af de bjergede Søfolk tog en Baadshage i Baaden og rakte ud efter Bylten, som de trak til sig og løftede op. Det var en Mand af Besætningen, den syttenaarige Jungmand Fridtjof Åhlstrøm. Hans Hoved hang slapt ned, hans Læber var blaa, Blikket brustent han var død.

»Er det ikke mærkeligtfortalte de, »at de strandede Søfolk har ligget ude i Klitterne hele Natten og ikke har søgt op til StrandfogdenJo, det mente vi da ogsaa. I ubehersket Glæde skildrede de os derefter Badelivets hele flade Herlighed. Det var dejligt at se deres Henrykkelse over bare at være til.

De to Søfolk gjorde Mine til ogsaa at springe ned sandt at sige, vi maatte ligefrem true dem med Aarerne til at blive tilbage, hvor de var, ellers var Baaden sunken, ligesaavist som A sidder her, en Synder for Gud ... saa roede vi til og slap ind men da vi kom ud til Vraget igen var de to Mand int til at finde aa-e, saa ulykkelig som A blev.« ...

Da Skibet havde kastet Anker i Waitemata, Aucklands Havn, blev Mandskabet afmønstret. Kaptajn Hull gjorde nu alt, hvad der stod i hans Magt for at forhyre nyt Mandskab, men det var for sent; alle ledige Søfolk var paa denne Tid af Aaret beskæftiget ved Fiskeriet.