United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !
En Dag, vi kom krydsende forbi en Skagbo-Kutter, sagde en af Folkene: »Det er den smittede Kutter!« ... Og han fortalte videre, hvorledes engang for faa Aar siden en Mand af Besætningen havde faaet Tuberkler og var kommen dødssyg i Land. Den Mand, der kom ombord i den døendes Sted og fik hans Køje, blev ogsaa smittet, blev bragt i Land og døde. En tredje var det gaaet paa samme Maade.
Det ulykkelige Udfald af den ommeldte Stranding antages væsentlig at være grundet i, at Besætningen søgte at forhale Tidspunktet for Strandingen i Stedet for i Tide at søge Land, og at Skibet ved de udfirede Ankere bragtes til at standse paa den yderste Revle i en meget uheldig Stilling.« ... I Sønder Lyngvig Klit er der bleven trykkende stille efter denne Hændelse.
Vel fandtes der Træ nok til at bygge et Mellemdæk og Demijohn'er til Vand i Mængde, samt et Kaart over Afrikas Kyst med Negerudførselsstederne understregede, men en Jury frikjendte, som sagt, Besætningen, hvorimod Skibet skulde dømmes ved en anden Domstol og antoges at ville blive kondemneret til Fordeel for Opbringeren.
Anna Fabricius havde været i Frederikshavn med sin Fiskelast og faaet den solgt og nu laa den en Søndag Morgen øster ud for Skagen By opankret og vrikkende for stiv Vestenkuling, og ingen af Besætningen kunde under saadanne Forhold forlade Skuden og aflægge Hjemmet derinde blot et nok saa kort Besøg.
Det strandede Skib var Brig »Competitor« af Kalmar. Besætningen bestod af 9 Mand, hvoraf saaledes kun en reddedes.
Med sin faste Morturskrue gjorde den derimod større Fart end nogen af de andre. Besætningen var hellig. Der var Skipperen og fem Mand til og saa en Dreng, alle af Indre-Mission, men intet i deres Udseende skilte dem fra Verdens Børn, i hvert Fald ikke ved en første Betragtning. En Aften sent i Højsommertiden roede vi ombord.
Besætningen blev imidlertid frigiven, da der ikke fandtes tilstrækkelige Beviser for, at den vilde tage Slaver i Fragt.
"Pilgrim" havde ingen Dækskahytter, saa Fru Weldon blev nødt til at modtage Kaptajnens Tilbud om at benytte hans Kahyt, som blev indrettet saa hyggeligt, som det lod sig gøre, til hende, Jack og gamle Nan, og her indtog hun alle sine Maaltider sammen med Kaptajnen og Fætter Benedict. Hele Besætningen var høflig og opmærksom imod deres Rheders Hustru.
„Du skal faa alle mine Kobberemme med al Besætningen af Hvalrostand,“ sagde den kæntrede. „Nej, de Ting bør jeg ikke tage. Det eneste, jeg ikke magter, er min sørgelige Søvnighed!“ svarede han. „Nu skal du først følge mig til mit Land,“ sagde Ildmanden, og saa slog de Følge. Da de kom frem, sagde den næseløse: „Den Mand, frelste mit Liv, da jeg var lige ved at dø!“
Hun tømte Bægret og fortsatte: -Men saa kan man idetmindste faa et Par Ridehopper herover, for Besætningen følger da med. -Et Par, Kate?.... -Ja, no'en maa der jo ride med mig, sagde Kate: Karl kan vel gøre det. naar vi har Hestene.... -Ja, hvis han bare havde Tid fra Kontoret, sagde Fru von Eichbaum. Kate drak et Glas Bourgogne til, paa Ankomsten af Hopperne. Det blev Mandag Aften.
Dagens Ord