United States or Vatican City ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja Nicolai, det Kunststykke med Kartoflen kan dog kaldes et sandt Mesterstykke, hvorved De bragte Liv i de Døde, ellers havde vi maaskee nu siddet forstenede af Kjedsomhed og Søvnighed. Men hvor er Kartoflen bleven af?
„Godt var det, at du ikke dovent drev om ved Husene,“ sagde den næseløse til mig. „Naa, jeg var saamænd lige kravlet i Kajaken,“ sagde jeg.“ Og saaledes fortalte han alt, hvad der var hændet, og mistede fra den Dag af Evnen til at fange, thi hans sørgelige Søvnighed tog nu ligesom tidligere al Fangstlejlighed fra ham.
Ja, de stod lidt stille i Luften, og Sigrid tog ham i Haanden. Saa fløj de vidt og svimlende højt, men Axel syntes i dyb Søvnighed, at de maatte endnu langt videre ud i Himlen, det bares ham for, at der var en Udsigt ved Verdens Ende, som de maatte se. Men da de havde fløjet længe, gav Sigrid efter, hun blev tung og begyndte at klage sig, og da styrtede de begge ned. Axel vaagnede.
Men fra dem var jo hidtil alt Liv og Munterhed udgaaet, hvor var det da muligt, at de paa een Gang kunde blive Kilden til almindelig Kjedsomhed og Søvnighed? Eller var jeg maaskee selv Aarsag deri?
Alt havde faaet Præg af Søvnighed og Kjedsommelighed; jeg saae hen paa Præsten, han saae ud, som om han havde vaaget i de tre sidste Nætter; jeg saae hen paa Corpus Juris, han stod og bed sig i Underlæben, hvilket sandsynligvis var et Surrogat for at spjælke sine Øjne; jeg saae hen paa Gamle, han sad og nikkede med Hovedet, som om han slog Takt til Musiken.
„Du skal faa alle mine Kobberemme med al Besætningen af Hvalrostand,“ sagde den kæntrede. „Nej, de Ting bør jeg ikke tage. Det eneste, jeg ikke magter, er min sørgelige Søvnighed!“ svarede han. „Nu skal du først følge mig til mit Land,“ sagde Ildmanden, og saa slog de Følge. Da de kom frem, sagde den næseløse: „Den Mand, frelste mit Liv, da jeg var lige ved at dø!“
Du skal se sikken Appetit, du faar, lille Helmuth! Jeg skal lave noget rigtig lækkert til dig til Frokost! ... Skal vi saa sige Godnat? Klokken er paa Vej til to! Stasia staar vist paa Hovedet af bare Søvnighed! Enkebaronessen rejste sig. Mo'r ... klynkede han. Helmuth! skreg Baronessen, og hendes Stemme var ved at slaa over i Graad. Du kan ogsaa byde en gammel Kone for meget! Jamen Mo'r ...
Efter Teen sad Helmuth ganske vist opstillet paa en Stol inde i Salonen hos Vilde og Fætteren; men han var da som oftest saa træt og søvndrukken af Dagens Traven rundt i fri Luft, at han, efter et Kvarters Tids uhyre Kamp for at bevare Anstanden, stille listede hen paa Chaiselonguen i Hjørnet bag Kaminen, hvor han efter to Minutters Forløb segnede om stiv af Søvnighed.
Dagens Ord