Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. maj 2025
Saa skal jeg se og passe dig op omme ved Hjulmandens Hjørne og høre, hvordan det er revet ud. Ja, gør kun det. Og saa bød de to Slægtninge Farvel til hinanden. Og Stasia gik. Da hun stod uden for Døren, kom der en stor, graa Kat løbende over Vejen fra Skoven og gned sig op ad hende. Naa, der er Belle! sagde Maren. Stasia bøjede sig ned og strøg Dyret hen over dets krummede Ryg.
Ja, han er jo lidt haard, skrev Stasia men det er jo ikke hans Skyld. Næi, jeg ved sgu godt nok, a' det er hinne, Mæren derovre i Jerslev. Stasia nikkede. Moder skulde engang gaa over og læse Evangeliet for hende! Hæ, hæ, snærrede Maren ja, jeg ska' rive Øjnene ud a' Hovedet paa hinne, ska' jeg! Stasia smilede skadefro.
Øjnene var smaa og rødkantede, og de «randt», saa snart hun kom i Luften. Men se kunde hun med dem og det endda lige tværs igennem Folk og et godt Stykke ud paa den anden Side! Stasia lignede hende, særlig paa Øjnene. Men hun var ren og pillen i Klædedragt, og hendes Ansigt skinnede af Vadsk.
Og faar hun ham først til at gifte hende, skal hun nok trække Skillingerne fra ham! Jojo! Aa saa la'er di mig ligge aa sulte ihjel! Stasia trak et sammenlagt Stykke Avispapir op af Lommen og rakte Moderen det. Tak, Tak! smilede den gamle og kradsede begærlig Papiret op med sine krogede Fingre. Der laa en Tokrone i det. Du er da en Datter ! nikkede hun, og hendes Øjne skinnede.
Et Par Dage efter hin Søndag, Stasia havde besøgt Maren Forlis, medens Enkebaronessen var paa Næsset for at tale med sin Søn, kom denne gaaende ned ad den smalle Trappe, der førte fra Kontoret ned i Gangen foran Borgestuen og Kaninens og Tjenerens Værelse. Baronen havde, som den lille Jansen havde bemærket i sit Brev til Moderen, været underlig mut og ordknap siden Hendes gamle Naades Visit.
Det er denne her Historie med Greven derovre, skrev Stasia; og Moder og Søn rakte Hals for at læse det det er rent galt nu; alle Mennesker snakker om det og siger, at den ender med en Badulje; men Baronen sæl ved ingen Ting, den Indriot. Hæ, hæ! gnækkede Maren kanske han, Greven, ku' gøre en Stamherre da! Du er god, Moder! skrev Stasia. Hi, hi! sagde hun og gottede sig.
Men Baronessen lod, som om hun intet hørte. Vil Tøsen ha' mere Chokolade? spurgte hun. Ja Tak! sagde Karen Aa, Bedstemoder, bad hun saa maa der ikke blive lukket op for Stasia? Den gamle saa hen paa det store Ur. Om fem Kvarter! sagde hun Præcis Klokken syv lukker jeg op. Hvad har hun gjort? spurgte Karen med Munden fuld af Kage. Hun har sat Oldenborrer paa mig. Oldenborrer? spurgte Kaninen.
Ja, hvis man faar en Kop Kaffe. Naturligvis! smilede Pastorinden. Ja, spænd saa fra. Men husk at give Rigmor en Spand Vand, inden du fodrer hende ... Stasia, gaa ned i Køkkenet! Den døvstumme listede af Sted. Og Præstinden og Datteren vekslede et Blik.
Og Stasia havde i de fire Uger siden sit forrige Besøg, tilvendt sig et hemmeligt Kræmmerhus fuld af Enkebaronessens gode Kaffe, samt to smaa Poser hvidt, hugget Sukker. Saa det kunde jo blive et helt Kalas. Det havde som sædvanlig vakt ustandselig Latter hos de to andre, da Stasia hentede disse Sager frem af deres Skjulested.
Frøkenen sad ene i Hjørnet af den store Empiresofa inde i den forreste Stue og missede med sine smaa forskræmte Kaninøjne rundt i Værelset. Hun sad og rystede indvendig, Pusset, ved Tanken om Stasia. Ikke for aldrig det turde hun være ene i Stue sammen med hende! Hun frygtede hende, som et Barn frygter «Bussemanden».
Dagens Ord
Andre Ser