United States or Saint Vincent and the Grenadines ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og ærligt talt det kan De som Sømand heller ikke være bekendt over for Tøsen, hun maa da skikkes rimeligt fraborde, siden De har villet mænge Dem med hende« ... Ja, lige saadan sagde jeg til ham, ingen Omstændeligheder. Men nu begyndte Tøsen at skælde ud, og da det ikke hjalp, saa flæbte hun. »Se nu at faa Ralterne paa sig, Miss,« sagde jeg til hende.
Tøsen i hende begyndte at vaagne, nu hun skulde til at »optræde«. Kan Onkel huske den første Aften, De saa mig? spurgte hun Den Aften, da alle Uldahlerne sad rundt paa Bænkene i Circus og skar Tænder af hinanden? Om jeg kan ! lo han tilbage Storartet!
»Her er Ragene,« sagde jeg og slængede nok saa galant Tøsen hendes Klæder stykkevis hen i Sengen til hende, li'som hun havde smidt dem rundtenomkring, den Sjaskedorthe. Saa gav hun sig til at flæbe nej, saadan rigtig græde.
Men, saa sagde jeg til Styrmanden, at nu vilde vi ikke have mere Vrøvl og ikke have Politiet rodet i Sagen, for baade var Kaptajnen og hans Familje bedst tjent med Tavshed, og, ærlig talt, maatte Tøsen jo da have noget for sin Ulejlighed, hun levede jo ikke af Kærligheden alene, og egentlig var det en Skam, at de havde slæbt hende med til Skagen, naar hun bare var hyret for Helsingør.
Begge havde de ved første Øjekast indset, at de aldrig vilde komme til at stemme sammen. Pompadour fandt »Tøsen« for »fin«; og »Tøsen« fandt Pompadour for grov. Det maatte ende med Kamp. Men begge slog sig foreløbig til Taals med, at de jo havde Hans paa deres Side ...
Men Tøsen græd og snakkede og lod sig ikke trøste: Jeg skulde jo være ved ham, berettede hun snøftende medens Madammen løb op paa Gaarden efter Fruen ... men saa begyndte Andersen ... at synge inde i Skolestuen ... og saa vilde ... Rasmussen ind og tæve ham, sagde han ... og saa blev jeg saa ræd, saa ræd ... Ja, kom Du nu kun med mig, lille Ingermarie, saa ...
Den, der smør godt, han kør godt, véd De nok. Og vi tog alle tre til Øllet, men snart var Kaptajnen saadan, at han ikke kunde synke mér. »Hold nu fast paa ham,« sagde jeg til Tøsen, »saa skal du blive sejlet flot til Frederikshavn.« Hun var halvfuld allerede og rykkede Kaptajnen skælmsk i Skægget: »Jeg vil til Frederikshavn,« kælede hun paa sit Toldbod-Sprog.
Men Baronessen lod, som om hun intet hørte. Vil Tøsen ha' mere Chokolade? spurgte hun. Ja Tak! sagde Karen Aa, Bedstemoder, bad hun saa maa der ikke blive lukket op for Stasia? Den gamle saa hen paa det store Ur. Om fem Kvarter! sagde hun Præcis Klokken syv lukker jeg op. Hvad har hun gjort? spurgte Karen med Munden fuld af Kage. Hun har sat Oldenborrer paa mig. Oldenborrer? spurgte Kaninen.
Moderen gik ud for at lave til, og Ida kniksede først for Fruen, en ganske spæd lille Dame, der havde givet Livet til elve Drenge, og hvis Øjne var blevet større og større for hver Fødsel og saa for Skovrideren. -Naa, hvordan gaar'et med Tøsen, sagde han og løftede hende op i begge Arme, med et Sving. Lund var en vældig Mand i Bredden, der lo, saa han blev rød helt ned i Nakken.
Fernissen gled af hende, og hun kunde staa midt i den hvide, stille Gaard som Tøsen fra den københavnske Bagsal og sende en Strøm af skingrende Skældsord efter sin fredsæle Mand, der i saadanne Stunder helst tog Flugten bort i Skovene eller ud over Markerne ... Og naar han saa efter Timers Forløb igen viste sig, kastede hun sig angergiven ind til ham og bad og tryglede om Forsoning og Tilgivelse.
Dagens Ord